telemedicin

Udfordringen med at arbejde telemedicin ind i den daglige drift

En analyse fra Alexandra Instituttet viser, at det ikke er nok at indføre nye måder at monitorere borgerne på og dele borgernes sundhedsdata mellem kommunen og klinikkerne på sygehuset. Den store udfordring ligger i at få tilpasset telemedicin til de nuværende arbejdsgange. Man skal så at sige normalisere telemedicin, hvilket betyder, at man skal tænke telemedicinen ind i den daglige drift i kommunerne og på sygehusene.

Telemedicin udgør en vigtig brik for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet. Alexandra Instituttet har med afsæt i to workshops taget temperaturen på, hvor godt den telemedicinske infrastruktur spiller ind til forskellige sundhedsfaglige systemer som fx kommunernes elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) eller sygehusenes elektroniske patientjournaler (EPJ).

Misforståelser og dårlig koordinering på telemedicin området

De to workshops bekræftede en række kendte uhensigtsmæssigheder ved den nuværende infrastruktur og arbejdsgange, bl.a.:

  • Det er svært at vide, hvilken information om patienten, der ligger hvor i de forskellige systemer.
  • Der ses gentagne misforståelser fx henvisninger til genoptræning, hvor det ikke kan ses fra sygehuset, at der allerede sker genoptræning hos kommunen.
  • Kommunikationen kompliceres af forskellig brug af begreber mellem personer, kommuner og mellem sektorer.
  • En del af den dårlige koordination tværsektorielt skyldes givetvis at folk ikke lever op til de nuværende sundhedsaftaler.
  • Sygehuset kan ikke se, hvad den kommunale sygepleje har gjort og vice versa.
  • Patienten bliver sandhedsvidne mellem sektorer, og syge personer er ikke altid i stand til at varetage denne rolle. Patienten interviewes flere gange om det samme, hvilket betyder ineffektive arbejdsgange og inkonsistent data. Patienten oplever, at den ene behandler ikke ved, hvad den anden gør.

Hovedkonklusionen på begge workshops er, at infrastrukturen bl.a. en dokumentdelingsservice (DDS) der er udviklet af National Sundheds-it (NSI), er et teknisk skridt henimod en bedre sammenhæng, men at indførelsen af teknologi alene ikke gør en afgørende forskel

Organisationer skal være modnet til de nye metoder

– Det er kendt viden, men vi kan se, at hvis man bare indfører teknikken, så sker der ikke rigtig noget. Man skal se på, hvad det er for nogle arbejdsgange, som teknikken skal spille ind imod. Sagt med andre ord, så kræver det, at organisationen først bliver modnet til at indføre nye måder at dele kliniske data på, som fx telemedicinsk opsamling af spørgeskemaer og monitorerings-data fra borgeren, forklarer Simon Bo Larsen, Senior Project Manager på Alexandra Instituttet, som har stået for workshoppene.

Telemedicin sker ofte i projektsiloer

Selv om det er kendt viden, at ny teknik skal passes ind i organisationen, så skyldes miseren ofte, at den telemedicinske opsamling ofte sker i afgrænsede projekter, ifølge Simon Bo Larsen. Kommunen står både med deres projekt-brugerflade og deres brugerflade til omsorgsjournalen, og skal få arbejdsgangene til at balancere imellem de to brugerflader. Det er slet ikke klart for kommunen om det giver mening at lave den integration, fordi det er kun blevet undersøgt inden for afgrænsede områder i projektet.

– Konsekvensen er, at det er svært at kommunikere. De borgere, der bliver inkluderet til telemedicinsk monitorering bliver lidt ‘hemmelige’, fordi det er kun få folk i kommunen, der har adgang til projekt-brugerfladen og ved, at de har telemedicinske data liggende. Man gør slet ikke brug af den viden, som man kunne, hvis det var tilgængeligt, siger han.

Læs mere om Danmark som telemedicinsk forgangsland