pressemeddelelser

Telemedicin – muligheder og udfordringer

Af Helle Boelsmand Bak og Betina Rangstrup, Afdelingen for Anvendt Psykologi, FORCE Technology

Resultatkontrakten “Danmark som telemedicinsk foregangsland” har som milepæl at kortlægge muligheder og udfordringer indenfor udviklingen af telemedicinske ydelser og projekter. Der er derfor gennemført en kortlægning af en lang række telemedicinske indsatser med fokus på muligheder og barrierer indenfor teknologiske, psykologiske, kulturelle, regulatoriske, organisatoriske og kommercielle forhold.

I kortlægningen er der medtaget telemedicinske løsninger, som anvendes, når en patient er fysisk eller psykisk syg, og ikke velfærdsteknologiske løsninger, som anvendes, når borgeren skal forebygge sygdom eller genoptræne et nedsat funktionsniveau.

Telemedicinsk teknologi

Kortlægningen viser, at telemedicin giver en lang række fordele indenfor kliniske, pædagogiske og ledelsesmæssige områder. Teknologien fungerer som facilitator for samarbejde, videndeling, læring, netværksopbygning og ledelsesudvikling hos de sundhedsprofessionelle, og patienterne faciliteres til empowerment – en højere grad af bevidsthed om egen sygdom og sygdomshåndtering.

Der er dog også beskrevet en lang række teknologiske barrierer, hvor den mest udtalte handler om netforbindelsen; er den hurtig og stabil nok til at kunne varetage overførsel af de ønskede data? Der er stor forskel på mulighederne afhængigt af, hvor man bor, og hvem internetudbyderen er.

På usabilitysiden er der også plads til forbedringer, og selvom brugervenligheden af det telemedicinske udstyr er forbedret gennem de seneste år, er det stadig en udfordring som fortsat skal løses for at sikre såvel kommerciel som klinisk succes.

Vanskeligt at organisere telemedicin

Man kan sige, at de organisatoriske muligheder svarer til ”sådan vil vi gerne have det” og de organisatoriske udfordringer svarer til ”sådan har vi oplevet det”. Udfordringerne drejer sig i vid udstrækning om organisatorisk, ledelsesmæssig og personlig parathed. Herunder findes skepsis blandt de sundhedsfaglige, og at det er vanskeligt at organisere den telemedicinske indsats i forhold til de eksisterende arbejdsprocesser. Det hører til historien, at de telemedicinske projekter ofte bæres af ildsjæle og dedikerede forgangsmænd, og at det kan være vanskeligt at føre en bæredygtig organisatorisk implementering af projekterne igennem.

Brugertilfredshed

Brugerne af det telemedicinske udstyr er ifølge de kortlagte indsatser overvejende tilfredse og trygge ved at bruge udstyret. Mange patienter er glade for, at de ikke skal bruge tid og kræfter på at transportere sig ind til hospitalet, og andre er tilfredse med at de kan passe deres arbejde og opretholde et normalt og uforstyrret liv.  Der er dog også brugere, som er utrygge ved telemedicin. Dette gælder for både patienter og professionelle, hvor patienter kan have en frygt for ensomhed, når de ikke får fysiske hjemmebesøg, og sundhedspersonerne kan ligeledes have bekymringer om, hvorvidt de kan fungere tilstrækkeligt professionelt, og om de har det rigtige grundlag til at vurdere patientens kliniske tilstand.

Lovgivning og standarder

Det er meget få projekter, som behandler de regulatoriske udfordringer ved implementering og tests af telemedicinske løsninger, selvom området er yderst væsentligt, hvis de udviklede løsninger skal have kommerciel succes i såvel Danmark som internationalt. Det regulatoriske område er vanskeligt at forstå, og det er muligvis derfor, at emnet er så svagt beskrevet. Men de regulatoriske krav er desto vigtigere at kende til og implementere i en udviklingsproces, således at en telemedicinsk løsning kommer i mål uden risiko for at skulle lave dyre ændringer eller gentage allerede gennemførte tests.

Kan vi som samfund spare penge på telemedicinske løsninger?

Generelt er det den overordnede antagelse, at implementering af telemedicin kan forårsage reduktion i offentlige udgifter gennem en nedgang i indlæggelser, indlæggelsesdage og ambulante kontroller, at der opnås mere sammenhængende patientforløb, at man reducerer transporttid mellem institutioner, at behandlingskapaciteten øges, at der sker en reduktion i sygefraværsperioder og sygedagpenge, at ressourcerne anvendes bedre, og at borgeren igennem en bedre forståelse af egen sygdom er i stand til selv at mestre symptomer og dermed sparer sundhedsvæsenet for ydelser.

I gennemgang af projekterne har det ikke været muligt generelt at verificere dette. Der er besparelser på nogle områder indenfor nogle projekter, og besparelser på andre områder for andre projekter. Endnu har vi derfor til gode at se det fulde potentiale af telemedicin på samfundsøkonomien.

Kontakt artiklens forfattere:

Helle Boelsmand Bak, e-mail: hbb@force.dk
Betina Rangstrup, e-mail: bra@force.dk
Phone FORCE Technology: +45 72 15 77 00

Fakta

Resultatkontrakten ”Kickstart af Danmark som telemedicinsk foregangsland” er indgået mellem Rådet for Teknologi og Innovation og de fire GTS-institutter: Alexandra Instituttet, DELTA, FORCE Technology og Teknologisk Institut.