Sundhedsvæsenet og interoperabilitet

Udveksling af informationer via åbne snitflader er en naturlig del af hverdagen i mange brancher, og informationsudveksling er et fundamentet for forbedringer af både services og produkter. Alligevel er der stadig mange datasiloer, hvor dataudveksling kun kan ske gennem en proprietær snitflade, eksempelvis i sundhedsvæsenet. Men det er på vej til at ændre sig.

Af Brian Hedegaard

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det er muligt at købe og sælge hus, blive skilt, købe varer og serviceydelser med brug af betalingskort og se egne sundhedsoplysninger. Men det er ikke alle systemer, hvor dataudvekslingen er helt lige til.

Det er svært at forestille sig at skulle have forskellige betalingskort til forskellige butikker eller at skulle have et dedikeret tv til hver enkelt tv-kanal. Det har standardiseringen heldigvis forhindret. Situationen er ikke desto mindre stadig gældende i brancher, hvor standardisering og interoperabilitet ikke er slået igennem – endnu. En af disse brancher er sundhedsvæsenet. Man er dog kommet langt med integrationen af data og standardisering af snitflader mellem forskellige IT-systemer, men med plads til forbedring, særligt i forhold til de producentspecifikke systemer.

Åbenlys fordel

Er der kun behov for få snitflader og nogle få integrationer, kan det være overkommeligt at tilpasse systemerne fra gang til gang, ligesom der også i nogle tilfælde kan være andre hensyn så som behov for særlig høj sikkerhed eller hastighed.

Ved løsninger, hvor der er mange datakilder, og hvor udstyret til datagenerering eller opsamling jævnligt udskiftes, eller hvor brugerne skal have mulighed for at kunne købe eget udstyr (også kaldet Bring Your Own Device (BYOD)), er det en åbenlys fordel, at der ikke skal laves tilpasninger af snitflader og systemer, hver gang et udstyr skiftes.

Sundhedsområdet er et godt eksempel på, hvordan datagenerering og opsamling er steget markant over de senere år i takt med, at mængden af sensorer til måling og opsamling af vægt, blodtryk, puls, aktivitetsniveau mm. er vokset voldsomt, og det er blevet almindeligt at monitorere sig selv og indsamle data. En udvikling der forventeligt vil fortsætte med udbredelsen af telemedicin og telesundhed.

Telemedicinsk udstyr

Telemedicin omfatter fjernmonitorering og måling af forskellige parametre ved hjælp af både fitnessudstyr og medicinsk udstyr. De opsamlede data overføres til elektroniske sundhedssystemer og patientjournalsystemer gennem forskellige enheder til sikring af datatransporten. Data transporteres og beriges typisk i flere led, inden de lagres i en database.

Med etablering af strategien for udbredelse af telemedicin satte den daværende regering gang i en rejse, som i 2012 førte til udgivelsen af den første nationale referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren. Den danske reference arkitektur var – ligesom de efterfølgende referencearkitekturer i Norge (2014) og Sverige (under udarbejdelse) – baseret på Continua Design Guidelines.

Continua Design Guidelines (CDG) definerer de interoperable snitflader, der muliggør en sikker udveksling af data mellem sensorer og systemer. Samtidigt er det det eneste internationale tiltag til etablering af en sikker end-to-end rammeværk for personlig forbundet sundhed med åbne standarder.

Læs mere her

Dette er et uddrag fra en artikel bragt i Elektronik & Data nr. 7 2017.

For mere information, kontakt Brian Hedegaard, salgschef, Product Compliance, FORCE Technology, bhe@force.dk, tlf. 51 77 87 62.