vindueshaspe

Sådan opfinder man en ny vindueshaspe

Man ser det for sig, hvordan Jan Pedersen kommer hjem til sin lejlighed på Frederiksberg og opdager, at der har været indbrud, og nu står han ved vinduet, hvor tyven er kommet ind og spyr eder og forbandelser ud i mørket.  Dem, der har prøvet det, ved hvor sur en oplevelse det er. Jan har prøvet det flere gange i sin stuelejlighed. Men så tog han også affære

Skrevet af Anders Jørgensen, Opfinderrådgivningen

Finmekanikeren, der er midt i 30’erne, begyndte at udvikle en vindueshaspe, der var meget mere modstandsdygtig end dem, han kendte til. Det startede som en rumlen for snart ti år siden, men tog særlig fart for fem år siden, da han gik og malede køkken og fik en veritabel opfinder-åbenbaring.

”En dag i 2008, mens jeg malede køkken, kom det til mig ud af den blå luft. Pludselig vidste jeg, lige hvordan vindueshaspen skulle laves og gribe fat, så den er særligt stærk.  Det er ligesom, når du prøver et par cowboybukser, og du ved de bare passer”, siger Jan Pedersen.

Fra sit arbejde som finmekaniker og tidligere sælger i Stark har han kendskab til produktprocesser og kender standarder og var godt klar over, at den første løsning, han stod og makkede med i køkkenet, ville være alt for dyr at producere.

Prototypen, som han kalder ”dejligt robust”, har dog hængt på hans egne vinduer på Frederiksberg lige siden. Og vigtigst af alt, kom der skub i de tanker, der havde ligget og modnet: Det må kunne lade sig gøre at lave noget godt og salgbart. ”Det er selve anverferen, som jeg prøver at udfordre. Det er anverfer 2!”, siger Jan med overbevisning. Anverfer er den faglige betegnelse for en vindueshaspe.

Han brugte aftener ved køkkenbordet på at optimere og lave vindueshaspen pæn. Der blev Googlet, tegnet, målt og gjort ved med værktøjet.
”Det er en sjov proces at finde på og udvikle og lave prototyper. Jeg vidste, at det skulle kunne produceres for en fornuftig pris, hvis det skulle blive til noget”, siger Jan.

Så kom der et hul. Han vidste ikke, hvad der skulle ske efter forarbejdet. Han ringede efter hjælp. Først til Patent- og Varemærkestyrelsen, for det skulle da beskyttes. Derefter Væksthus Hovedstadsregionen, hvor han fik rigtig god hjælp, og derefter Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut. Udover indledende rådgivning fik Jan også 10.000 kroner af Væksthuset til at få lavet en nyhedsundersøgelse, som han valgte at få lavet hos styrelsen. Den kostede i øvrigt 17.000 kroner.

Opsøgte Opfinderrådgivningen

Næste skridt var at opsøge Opfinderrådgivningen, hvor han blandt andet fik hjælp af den erfarne rådgiver Rasmus Offersen. Det var ved at være tid til at opsøge potentielle virksomheder.

”Rasmus sagde fra start, at jeg skulle have ro på med det patent: ”Det skal du prøve at få virksomheden, der laver licensaftalen med dig, til at betale”. Han bad mig om at lave en udførlig præsentation af min vindueshaspe med udtalelser, billeder og det hele. Rasmus sagde: ”Du har ét skud, så det er om at levere varen”, fortæller Jan.

Nysgerrig efter mere? Så læs hele artiklen her