Robotforskere fra Harvard og MIT i nyt samarbejde med Teknologisk Institut

Forskere fra MIT og Harvard i USA har sat sig for at undersøge børns åbenhed overfor interaktion med robotter. Det sker på baggrund af, at virksomheder, robotforskere og -designere i stigende grad udvikler og tester robotter til et stadigt yngre publikum.

Af Nikolai Tuborg, konsulent hos Teknologisk Institut

Robotforskerne fra Harvard og MIT ser et behov for at inkludere børns synspunkter, refleksioner og præferencer, når man designer robotter til denne målgruppe.  Videre ser de det også som nødvendigt at skabe en dybere forståelse af de psykologiske og sociale indvirkninger, robotter kan have på børn.

Det amerikanske Center for Children’s Speculative Design er etableret af forskere fra MIT og Harvard. Det er sket ud fra en ide om, at man aktivt skal involvere børn i design af deres egen fremtid. De har derfor udviklet et værktøj, som bl.a. skal hjælpe dem i at undersøge:

  • Børns naturlige og umiddelbare interesse i at interagere med en robot.
  • Deres åbenhed overfor socio-emotionel interaktion med robotter.
  • Deres tilbøjelighed til at deltage i kreative læreprocesser med en robot.
  • Deres opfattelse af funktionalitet og brugbarhed i relation til robotter.

Mangel på forskning målrettet børn

– Interaktionsforskning i forholdet mellem børn og robotter er stadig primært baseret på undersøgelser med voksne. Metoderne og sprogbruget er sjældent tilpasset børn og ofte baseret på ad hoc målinger, som kan være svære at sammenligne, fortæller Victor van den Bergh fra Harvard Graduate Scool of Education, som sammen med David Robert fra MIT’s Media Lab etablerede centeret i 2013.

De to forskere har derfor udviklet en undersøgelsesform – “Children’s Openness to Interacting with a Robot Scale” (COIRS). Undersøgelsen er et standardiseret og valideret psykometrisk redskab designet specifikt til at måle børns åbenhed over for robotter. Den er udviklet med input fra bl.a. lærere, forskere i pædagogik og sociologi samt børn og robotdesignere. Det specifikke mål var fra start at lave et generisk undersøgelsesværktøj tilpasset børn, især i aldersgruppen 8 til 11.

COIRS indeholder forskellige opgaver, hvor børn, f.eks. ud fra en liste med cykel, bog, tøj, robot og computer skal vælge, hvad de ønsker sig mest i gave. Herudover skal de forestille sig forskellige scenarier med en robot, og ud fra en række valgmuligheder vælge, hvad de synes er vigtigt, at robotten kan, og hvordan de vil interagere med den.

Hvordan ser forholdet mellem robot og danske børn ud?

Teknologisk Institut skal hjælpe med at oversætte materialet og udbrede kendskabet til værktøjet herhjemme. Derigennem vil det blive muligt at gennemføre undersøgelsen med danske børn som del af danske forskningsprojekter i menneske-robot-interaktion.

Det kan eksempelvis give indsigt i kulturelle forskelle mellem amerikanske og danske børns opfattelse af robotter. Eventuelle forskelle ville ifølge Victor van den Bergh kunne få stor betydning for udvikling af nye teknologier med børn som målgruppe.

– Her i USA tager vi det nogle gange for givet, at børn selvfølgelig vil have robot-”venner” og have robotter, der kan lave deres kedelige pligter. Men COIRS-undersøgelserne har faktisk peget på, at børn i USA overordnet set er mindre åbne overfor socio-emotionelle interaktioner med robotter fremfor mere funktionelle interaktioner. Samtidigt peger tværkulturelle undersøgelser af børn fra USA og Rusland f.eks. på, at russiske børn er langt mere åbne overfor sociale interaktioner med robotter end amerikanske børn. Der skal stadig arbejdes meget mere på det her felt, men vores foreløbige forskning understreger vigtigheden af at overveje de kulturelle kontekster, når der laves nye teknologier til børn, fortæller Victor van den Bergh.

Stort potentiale for læring og velfærdsteknologi

Også hos Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi arbejdes der med undersøgelser af børns interaktion med robotter. Især forsøger man at blive klogere på uddannelsesrobotters indflydelse på danske børns trivsel og læring.

Centeret udvikler hele tiden ny viden om velfærds- og robotteknologi i anvendelse og dens påvirkning af borgere, brugere og praksis. I den sammenhæng er samarbejdet med forskerne fra Harvard og MIT særligt interessant, fortæller ph.d. i robot-medieret læring, Lykke Brogaard Bertel.

– Resultaterne fra COIRS-undersøgelserne er interessante, fordi dansk forskning bl.a. peger på, at de sociale robotter har et særligt persuasivt potentiale i deres ’ufærdige’ og sårbare tilstand, når de er vores ligemænd eller måske ligefrem har brug for os.  Det er når robotten ”begår fejl”, at eleverne lærer noget om programmering, og det er, når robotten har ”brug for hjælp”, at ældre med demens eller børn med autisme kan få adgang til en ny rolle som omsorgsgiver. Men vi mangler validerede redskaber til at efterprøve vores foreløbige resultater i større skala og på tværs af kontekster og kulturer, og samarbejdet omkring COIRS giver netop mulighed for det.

Du kan finde mere om Teknologisk Instituts arbejde på området her

Og læse nærmere om forskningsprojektet her