testlaboratorier

DELTA har nu to FCC-akkrediterede testlaboratorier

DELTA er af den amerikanske myndighed, FCC, nu akkrediteret med to testlaboratorier for afdelingerne i Aarhus og Hørsholm.

Herved er DELTA fremtidssikret til at teste udstyr, som skal godkendes til det amerikanske marked ifølge autorisationsmetoderne “Declaration of Conformity” (DoC) og “Certification”. DELTA er herved udpeget af FCC til “Conformity Assessment Body” (CAB) indenfor FCC rule part 15 og 18. Rule part 15 og 18 gælder for elektriske og elektroniske produkter, der skal sælges i USA.

“Certification” test – nye krav til FCC testlaboratorier

Fra den 13. juli 2016 er det kun FCC-akkrediterede testlaboratorier, der må teste til autorisationsmetoden “Certification”. FCC godkendte testlaboratorier, såkaldte “Listed labs”, er derefter ikke længere godkendt til at udføre test til brug for en certificering af radio- og elektronikudstyr i USA.

Typisk er der tale om udstyr, der indeholder radioer, men også alt udstyr, der kan tilsluttes en computer, er omfattet af ovenstående autorisationsmetode og skal testes på et FCC-akkrediteret testlaboratorium. DELTA er allerede certificeret til at udføre “Certification” tests på DELTAs faciliteter i Aarhus og Hørsholm.

Verifikationstest efter rule part 15B

I Vesterås, Aarhus og Hørsholm tester DELTA fortsat udstyr, som kan godkendes til det amerikanske marked efter autorisationsmetoden “Verification”. Dette dækker udstyr, der ikke er omfattet af “Declaration of Conformity” (DoC) og “Certification”. Disse produkter er typisk generelt elektronikudstyr, som testes efter de seneste godkendte standarder, så som ANSI C63.4:2014.

Kontakt Senior Consultant, Jan Askov, DELTA på tlf.: 72 19 44 58 eller på email: jas@delta.dk for yderligere information.