design

At kombinere design og teknologi på en engagerende måde

Af Nanna Bastved

At se en luftakrobat hænge yndefuldt i en wire under loftet er ikke hvad vi normalt forbinder med at lære nye ting på en konference. Men det var bl.a. det der skete på konferencen Design Smart Products.

Inspiration til at designe smarte produkter

I april 2015 greb 80 personer den enestående mulighed at deltage i IdemoLabs konference “Design Smart Products”, hvor de blev inspireret til at lære nye måder til at samarbejde om produktudvikling:

– Vores mål med denne konference var at skabe en diskussion om, hvad det betyder at have design og teknologi som to dele af samme proces. Det var fantastisk, at vi havde en fin blanding af designere, ingeniører, forskere og teknologispecialister, siger arrangør Vanessa Carpenter fra IdemoLab hos DELTA, som har hjulpet mange virksomheder med at kreere, vurdere og validere nye teknologiske produktideer.

På konferencen Design Smart Products, som blev afholdt sammen med Dansk Design Center, var der atelierbesøg, masterclasses og inspirerende foredrag om at designe og lave fremtidens intelligente produkter:

– Vi havde inviteret fremtidsforskere (Euan Davis, Cognizant), teknologiforudsigere (Henrik Føhns, Harddisken), spændende industrielle designere (DING3000) og beklædningsudforskere (Evelyn Lebis, Cetemmsa); alle gav de os deres unikke perspektiv på, hvad det at designe intelligente produkter har gjort, gør, og vil betyde for de forskellige discipliner som er involveret på dette område, udtaler Vanessa Carpenter.

Udfordrede folks sanser

Konferencen indeholdt mange forskellige aktiviteter og seancer, som udfordrede deltagernes sanser. For eksempel, hands-on masterclasses gav deltagerne praktisk erfaring med at visualisere ideer ved hjælp af tegninger (Mie Nørgaard), at eksperimentere med nye materialer (Fab Lab RUC), og at gå gennem designprocessen (Attention Group).

Derudover blev networking-eventen, den såkaldt “Cross Pollination event”, godt modtaget og af deltagerne vurderet som én af højdepunkterne på konferencen, idet det hjalp folk med at lære hinanden og deres kompetencer at kende.

– Vi udfordrede begrebet ’konference’ og gjorde den til en deltagende begivenhed, som er en spændende, ny måde, hvor deltagerne spiller en aktiv rolle undervejs og er med til at skabe begivenheden. Fordi vi i IdemoLab mener, at videndeling og indlæring sker mere effektivt, hvis det er engagerende, fortæller Vanessa Carpenter.

Folk hørte, så, lærte, og spiste nye ting på en engagerende og sjov måde, og vender tilbage til deres design- og teknologiudviklingsprojekter med fornyet energi og inspiration.

Genbesøg konferencen

Se hovedtalerne og den store finale på IdemoLabs YouTube-kanal.

Læs hele konferencerapporten (PDF på engelsk)