Når det gælder multimedieudstyr er det Europa mod verden

I EU spiller standarder en central rolle i dokumentationen for, at elektronikprodukter overholder EU’s krav. Men EU og resten af verden er ikke altid helt enige, hvilket standarden for multimedieudstyr er et godt eksempel på.

Af Per Thåstrup Jensen, Senior Technology Specialist, FORCE Technology

Europa har det indre marked og med det også ret lempelige regler for at få elektronikprodukter på markedet. EMC-direktivet, RTTE- og RED-direktiverne samt LV-direktivet er eksempler på bestemmelser, der sikrer adgang til hele det indre marked uden at involvere en national myndighed. Fabrikanterne kan selv dokumentere, at produkterne overholder kravene. Her spiller standarder en væsentlig rolle, men EU og resten af verden er ikke altid helt enige. Det er standarden EN 55035 for multimedieudstyr et eksempel på.

En standards liv

En meget stor del af EMC-standarder bliver forfattet af de internationale organisationer IEC og CISPR. Arbejdsgrupper bestående af fagspecialister fra hele verden mødes og udformer de elektriske krav og de målemetoder, som skal bruges for at dokumentere EMC-egenskaberne for de produkter, der skal testes.

Bredden af samarbejdet sikrer til en vis grad, at alle bidrager med den viden, der er bedst egnet til at fastlægge produkternes funktion under test. Også testsignaler og testmetoder bliver fastlagt med inputs fra hele verden.

Når en standard er færdig, sendes den til afstemning i IEC-systemet, og hvert medlemsland har 1 stemme til at acceptere eller forkaste standarden. Hvis standarden opnår tilstrækkeligt med stemmer, bliver den udgivet. Den foreligger derefter som et egnet grundlag til at udføre bestemte EMC-tests på bestemte typer produkter, og standarden anvendes i princippet ensartet alle steder i verden. Dette er selve grundformålet med standardiseringsaktiviteter.

2 slags afstemning samtidigt

Mange vigtige, internationale standarder udgives af den europæiske standardiseringsorganisation CENELEC samtidig med, at de udgives som internationale standarder. Det foregår på den måde, at CENELEC afholder en parallel, europæisk afstemning samtidig med IEC’s internationale afstemning. Der er dog en vigtig forskel. I EU-systemet stemmer landene med deres vægt i systemet, det vil sige, at visse store lande har mange flere stemmer end små lande som fx Danmark.

De to afstemningsformer har enkelte gange ført til, at standarder vedtages internationalt, men forkastes i EU – eller modsat. For det meste godkendes standarderne dog i begge systemer. Med godkendelsen opnår standarderne også en europæisk nummerering. Eksempelvis kommer IEC-standarden IEC 61000-4-3 til at hedde EN 61000-4-3, og CISPR 35 kommer til at hedde EN 55035.

Plads til afvigelser

EU har et særligt mål med de standarder, der godkendes i EU-systemet. De kan nemlig indgå i fælles europæiske krav til EMC-forhold (eller i andre EU-krav).

Forrest i standarderne tilføjes information om, hvorvidt standarden er accepteret som EN-standard, helt som den er skrevet, eller om der er ændringer (modifications) i forhold til den internationale version.

Som en slags serviceinformation kan CENELEC tilføje ændringer til IEC’s tekst og til de tekniske krav. I standarden EN 55035 ’Elektromagnetisk kompatibilitet for multimedieudstyr’ er der tilføjet ny tekst til ’Scope’, det vil sige, der er ændret i, hvordan standarden skal anvendes. Dette står i starten af dokumentet som en ’Endorsement Notice’.

Læs mere her