Landbruget er på vej til at blive digitaliseret

I 2050 skal der produceres 70 pct. flere fødevarer for at brødføde verdens befolkning. Det kalder på nye og bedre produktionsmetoder i landbruget. Her er hjælperen de mange nye digitale teknologier, der både gør landbruget mere effektivt og mere bæredygtigt. 

Af Dorthe Sjøbeck Christiansen, informationschef i GTS-foreningen

Der findes allerede sensorer i mange typer af udstyr til landbruget og dermed mange muligheder for, at landmanden kan hente data og blive klogere på sin produktion. Først talte vi om Industri 4.0, nu kan vi begynde at tale om Landbrug 4.0 fortæller Lars Byrdal Kjær, sektionsleder i Markforsøg, teknologi og analyse, Teknologisk Institut. Dermed understøtter teknologiudviklingen, at landbruget kan bidrage til FN´s verdensmål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion).

”Digitaliseringen og brugen af sensorer til indsamling af data betyder, at landmanden kan blive varslet om sygdomme, gødningsmangel eller skadedyr i markederne. Det kan ske via droner og satellitter, men også via sensorer påsat markmaskiner. Dermed er de digitale teknologier med til at skabe en mere bæredygtig og ansvarlig produktion, fordi landmanden kan bruge netop det, der er brug for”, fortæller Lars Byrdal Kjær og fortsætter:

”Dermed kan man reducere miljøbelastningen, fordi landmændene kan tilpasse forbruget af pesticider og gødning til netop det, der er optimalt. Bæredygtig produktion er en balance imellem at producere flere fødevarer på færre kvadratmeter med minimal miljøbelastning.”

Lag på lag af data

De nye digitale teknologier kan bruges til forskellige formål, og landmanden vil få adgang til mange forskellige typer af data. Kameraer og sensorer på maskiner vil blive brugt til at styre markmaskiner, eksempelvis lugerobotter, og de kan samtidig indsamle information om ukrudt, afgrødens tæthed mv. Med droner kan man overvåge en hel mark, og de kan bruges til specifikke måleformål. Satellitbilleder er afhængig af skyfrit vejr, og kan derfor kun sjældent bruges til her og nu beslutningsstøtte, men for tiden anvendes satellitdata til præcisionsgødning, og der arbejdes på algoritmer, der kan forudsige foderudbyttet ud fra satellitdata.

”I fremtidens dataficerede landbrug vil landmanden have lag på lag af data, som kan udnyttes til et mere effektivt landbrug. For at landmanden kan få reel værdi ud af de digitale løsninger, er det vigtigt at identificere præcis dén information, der er brug for i situationen, og så vælge teknologien ud fra det”, siger Lars Byrdal Kjær.

Resultatkontrakt med fokus på ubemandede droner

Teknologisk Institut arbejder bredt med de teknologier, der kan spille positivt ind på landbrugets muligheder til at bidrage positivt til verdensmål 12. I resultatkontraktaktiviteten ”Droner – fra udvikling til implementering” tester og udvikler Teknologisk Institut metoder til anvendelse af droner i landbruget og intelligente algoritmer til tolkning af dronedata.

Droner kan anvendes til mange opgaver, eksempelvis ukrudtstælling, monitere biomassens udvikling og forudsige markudbytte, klarlægge dræningsforhold mm. Men Teknologisk Institut beskæftiger sig ikke alene med det, dronen skal kunne, men også med de processer, der er nødvendige, for at datahåndtering bliver overkommelig at anvende.

”Hvis droner for alvor skal vinde udbredelse i landbruget kræver det nemlig, at det er enkelt for landmanden at gå til og bruge”, siger Lars Byrdal Kjær og fortsætter ”Men den største barriere pt. er faktisk lovgivningen, fordi dronerne ikke må flyve autonomt eller uden for synsvidde. Landmanden har ikke tid eller råd til at stå og overvåge dronerne. I Teknologisk Institut arbejder vi derfor sideløbende på at give input til brugsscenarier til lovgivningen igennem deltagelse i standardiseringsarbejde”.

Fakta

Arbejdet med droner er finansieret af resultatkontrakt med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (2016-2018) ”Droner fra udvikling til implementering”. Læs mere på bedreinnovation.dk

Publikation med cases om FN’s 17 verdensmål

Denne case indgår i en publikation, som GTS udgav i september 2018. I publikationen indgår en række cases om, hvordan GTS-institutterne og danske virksomheder understøtter arbejdet med FN’s verdensmål. Hent publikationen her