affald

Nu skal vi til affaldslommerne

Af Anders Jørgensen, Opfinderrådgivningen

Anne og Tobias har udviklet en fleksibel skraldespands-løsning til sortering af affald i lejligheder. Det meste af udviklingsprocessen har været offentligt tilgængelig for at få direkte feedback fra de kommende kunder. Det er foreløbig gået så godt, at virksomheden Valbeing har lavet licensaftale med dem.

”Jeg vil bare gerne selv snart kunne købe det”, udbryder Anne Berg Villumsen. Vi er langt henne i interviewet, og Anne er i hvert fald selv aldeles klar til at få installeret hendes og Tobias Tøstesens skraldespands-løsning til fleksibel sortering af affald i etageboliger.

Systemet udnytter pladsen maksimalt og består af skinner og flytbare bøjler til flere affaldslommer, som kan hænges op dér, hvor det passer. Alt sammen set i et bæredygtigt, brugervenligt og æstetisk lys. For det skal der til, hvis det skal lykkes at ændre adfærd hos kunderne og gøre det lækkert at sortere affald hjemme i lejlighederne.

Det trænger de til ovre i kollektivet i Blågårdsgade, hvis du spørger folkesundheds-uddannede Anne, som kom i gang med ideen hjemme i det fælles køkken.
For hende startede det med, at hun efter et langt udlandsophold og lidt for mange forskningsartikler trængte til at lave noget mere håndgribeligt og brugbart, som kunne blive til noget for andre mennesker i lokalmiljøet. Københavns Kommune var i gang med at køre skraldesortering ind i de grønne containere rundt omkring i baggårdene. Men der var ikke nogen sortering i kollektivet.  Anne begyndte at eksperimentere med Ikea-spande, som ikke rigtig fungerede, og det var ret besværligt.

Ganske få brugerstudier af affald og sortering

Hun gik i gang med at researche, og spurgte sig også frem hos en række kommuner og andre aktører på området, og fandt ud af, at der kun findes få brugerstudier af affaldssortering.

Men på Vestforbrænding var der bid. De havde haft gang i et initiativ, hvor borgerne blev opfordret til at fortælle, hvordan de selv havde lavet sorteringsløsninger. Der ligger 600 fotos som bevisførelse på borgerdrevet hittepåsomhed. Men det var ikke noget, der var analyseret nærmere på. Bygget på dette, og med konkret affalds-sparring fra Kunstakademiets Designskoles Center for Codesign Research, udviklede Anne det første koncept på en løsning.

Et slags point of no return for Anne var hendes deltagelse i campen og konkurrencen Afsnit I i vinteren 2013, hvor deltagerne flytter ind en uge på Hørsholm Hospital og giver den gas med ideerne og innovationen. Anne vandt ikke nogen pris, men fik værdifuld feedback: systemet var ikke lækkert nok! Derfor kom industriel designer Tobias Tøstesen på banen.

Tobias har beskæftiget sig med bæredygtighed i sit tidligere arbejde og synes, at det er en udfordrende opgave at arbejde med design på en måde, så brugeroplevelsen ved sortering af affald bliver attraktiv. Både han og Anne tror på, at det nytter at arbejde åbent med at udvikle, teste og få feedback fra omverdenen for at kunne føre ideen succesrigt i mål. Det faldt virksomheden Valbeing også for.

I skrivende stund er deres skraldesorterings-løsning i fuld gang med at blive produktudviklet færdig hos Valbeing, som med Opfinderrådgivningen, Teknologisk Instituts mellemkomst har lavet en licenskontraktaftale med de to unge idébærere.

affald

Anne og Tobias

Facebook som platform for brugerinvolvering

Anne og Tobias har valgt at åbne dørene til ideen og produktet og lægge processen frem, og har derved arbejdet kontinuerligt og inddragende med feedback fra brugerne.

”Vi har lavet en co-creation side på Facebook og lagde vores designproces frem. Vi kaldte siden for SORT, fordi det handler om sortering, mens også fordi vi gerne vil gøre affald til det nye sort. Vi var også trætte af, at alt med genbrug altid skal være grønt. Vi inddrog venner, interessenter og borgere, der kunne kommentere på vores design og udvikling. Det var dem og ikke kun os, der udviklede skraldesorterings-løsningen. Du skal involvere brugerne for at skabe et virksomt produkt”, siger Tobias Tøstesen.

De involverede eksempelvis borgerne fra fotovæggen på Vestforbrænding som feedbackere og spurgte om lov til at låne deres løsningsfotos som inspiration på væggen. De lagde alt frem på Facebook-siden, som de fandt relevant, og censurerede ikke noget, med frygt for at blive kopieret.

”Vi sørgede dog for, at dét vi lagde ud var nemt for folk at respondere på hurtigt, for at få flest muliges feedback, og gøre det let for folk at begynde interaktionen. Tit skrev folk længere svar, selvom vi kun stillede et ja/nej spørgsmål”, siger Tobias og fortsætter:
”Det er ikke, fordi det bare er naturligt for os at være åbne med hele processen. Men det nye er, at det meste skal deles og være gennemsigtigt. Du er nødt til at lægge meget af dit arbejde ud for at kunne få brugernes feedback. Når du viser det til verden, får du meget mere igen. Men du skal da have is i maven for at gøre det. For mange designere er det svært at lægge sine ting ud, fordi du er bange for, at det bliver kopieret. Men bare det at sende din idé til en konkurrence åbner jo”, siger Tobias.

Hans pointe er, at ideer i sig selv aldrig er nok. De skal udvikles, modnes og prøves af på de mennesker, der kunne blive mulige købere af produktet, og formes af deres ønsker. Det gør så også, at de, der kan lide det, bliver ambassadører og fortæller videre om den gode idé.

Snasket er den største bekymring

Den største skepsis, de har mødt fra brugerne, er bekymringerne for al snasket i skraldet. Det prøver de at imødekomme ved, at affaldslommerne er delt i tørre og våde fraktioner. Så det våde og snaskede affald kommer i plastposerne, der bliver smidt ud, og det tørre, som pap og papir, kommer i stoflommer, der genbruges.

De har mappet affaldsrejsen og sat produktet i forhold til alle touch points på vejen. Fra køkkenet, i skraldeposen, ned til skraldevognen i gården. Det skal være nemt, og skraldet må ikke hobe sig op.

”Alle folk synes, det er besværligt selv at finde de spande og poser, der skal til for at sortere skraldet, og så lader de være, selvom de faktisk er motiverede for det. Det prøver vi at imødekomme med vores løsning, der er ret enkel og virker”, siger Anne.

Fablab TI og sparringen var lige i øjet

Anne og Tobias stillede op til Trash or Treasure-konkurrencen på innosite.dk i foråret 2014 og vandt en pris for skraldespands-løsningen. Det bragte dem også i nærkontakt med Opfinderrådgivningens idé- og modelværksted Fablab TI i Taastrup. Det var en del af præmien at komme på workshop i opfinderværkstedet, hvor de blandt andet forædlede detaljer ved produktet i 3d-print og fik sparring på materialevalg samt, ikke mindst, på hele ideen og deres åben tilgang til at inddrage andre i at udvikle.

”I Opfinderrådgivningen sagde de, at her er nogen med en god idé, dem skal vi sætte sammen med en virksomhed med ressourcerne og evnen til at sætte det i verden. Det var spot on, hvad vi havde brug for”, siger Anne.

De to idéfolk har også været forbi Det Grønne Væksthus og Væksthus Hovedstadsregionen på skralderejsen, men begge stedet var fokusset primært, at de skulle være iværksættere. Den vej virkede ikke som den mest effektive at benytte sig af for Anne og Tobias for at få lettere sortering lanceret og udbredt.

”Det har været en befrielse og en smutvej, at vi ikke behøver starte egen virksomhed, men har kunnet gå licensaftale-vejen og har fået rådgivning til det i Opfinderrådgivningen, som også hjalp med at få alle detaljer i licenskontrakten på plads og tog med til forhandlingen med Valbeing. De fik sat vores idé i kontakt med omverdenen”, siger Anne med et lettelsens suk.

Det må ikke være alt for perfekt

De blev også en baglæns erfaring klogere undervejs.

”Vi havde lavet en pisseflot præsentation til mødet og fik at vide af fablab-manager Rune Rex, at den var alt, alt for fin og færdig. Den skulle simpelthen være lidt grimmere og være mere direkte på, hvordan det fungerer og hvordan det reelt skal bruges, så folk kan visualisere det”, siger Tobias, der måtte i gang med at lave en præsentation i en mere ufærdig og pragmatisk stil.

Anne og Tobias arbejder på en designregistrering af skraldesorteringsløsningen. De har et års respit fra offentliggørelse i Trash or Treasure-konkurrencen i foråret, og så er de ellers spændte på at ramme markedet i 2015 sammen med Valbeing. De sigter mod det private marked og det lokale supermarked. Bæredygtigheden deler de. Valbeing går fx op i at sikre sig, at kineserne på den fabrik, der skal producere skraldekonceptet, har ordentlige arbejdsforhold.

Ændrer verdens gang en lille smule

”Det har været en lidt speciel proces. Vi har lavet et produkt, der er dybt funderet i research, forarbejde samt feedback. Vores tilgang med at spille med åbne kort hele vejen har ført til, at vi har fået kontakt til en interesseret virksomhed på ret kort tid. På den måde har opgaven med at finde en matchende virksomhed været nemmere, end vi havde troet”, siger Tobias.

Anne synes også, at eventyret har ført andre ting med sig:

”Skraldespands-løsningen ændrer måske ikke verden, men al den dialog omkring udviklingen har aktiveret folk, der tænker over og får ideer omkring genbrug og bæredygtighed. Det har skabt ringe i vandet og ført til sociale netværk. Vi håber, vi kan være med til at gøre det mere sexet at sortere husholdningens affald og ændre den sociale norm, så det bliver de, der ikke gør det, som står ude i kulden”, siger Anne.

Ikke uden sammenligning med det, der er sket for rygerne.

Læs hele artiklen.

Besøg Anne og Tobias’ Facebook side SORT.