Hvornår må man egentlig kalde sig designer?

Skrevet af Anders Jørgensen, Opfinderrådgivningen 

Hvis du først får udviklet en idé, er der god sandsynlighed for, at du finder på flere. Sådan gik det for Mikkel Bering, der lige nu kommer på markedet gennem designvirksomhed i Malaysia.

Vi har det alle sammen i os. Potentialet til at få gode ideer, der kan gøre en forskel, løse nogle behov eller møde mennesker, der gerne vil købe det, hvis det bliver produceret og kommer på markedet. I virkeligheden er der nok ikke mange, der kalder sig selv for opfinder, men når du først oplever at få en rigtig god idé, er der en sandsynlighed for, at det ændrer dit liv eller din måde at tænke på, og du får flere ideer. Sådan var det for Mikkel Bering i Sæby.

Han blev idémand i 2004, fordi der var en rigtig god grund, som skreg på opfindsomhed. Hans ene datter døjede med store øreproblemer og gik rundt med smerter gennem lang tid. Det gik blandt andet ud over søvnen, og de kunne ikke finde en god madras til hende.

Mikkel fandt på at lave en dobbeltkilet madras, der kan hæves så, den sænker smerterne. Det tog ham et par år at udvikle og prøve den af. Han var helt grøn som idémand, men lærte sig at tage brugsmodel-beskyttelse ved at bruge nogle aftener på nøje at gennemlæse brochurer om idébeskyttelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Teknologisk Informations Center i Hjørring hjalp ham også på vej. Opfinderrådgivningen, der dengang hed Opfinderkontoret, bistod Mikkel med at formulere og få en licensaftale i hus, da der viste sig at være interesse fra markedet.
Det blev virksomheden Carpenter, dersatte den dobbeltkilede madras i markedet. Madrassen blev solgt over 3-4 år i BabySam – Uden helt at vælte madrasverdenen.

”Jeg synes ikke, at der kom nok salg ud af madrassen, men man skal ikke græde over spildt mælk, og jeg kan sige, at min allerførste idé faktisk blev til noget. Lige siden er der kommet ideer til mig, som jeg har arbejdet med at udvikle”, siger Mikkel Bering, der grundlæggende har fået en anden tilgang til livet.

Går og snuser hos isenkræmmeren

”Jeg har ændret opfattelse og tankegang. Nu stopper jeg op og kigger på produkter og vender det hele på hovedet. Jeg tror, det har lidt med mine to uddannelser at gøre. En pædagog skal undre sig for at være god til at passe børnene, og en smed skal være god til sit håndværk”, siger Mikkel Bering.

Han kan ikke lade være med at gå og kigge på tingene i fx Kop og Kande for at se, hvordan andre har lavet tingene. Han fortæller, at han er god til at danne billeder af ideerne inde i hovedet. ”Det er jeg meget bevidst om, og det er noget, du kan træne dig op til at blive bedre til”, siger han.

Hvornår er man designer?

designer

Mikkels opfindelser

Mikkel Bering har fået realiseret fire forskellige produkter på markedet. Den dobbeltkilede madras, en knagerække og en knage, og så det helt aktuelle vintilbehørs-sortiment i golflook, som bliver markedsført af malaysiske Royal Selangor under navnet Swing i denne tid.

Noget af det Mikkel går og får idéer til er design, men han er på ingen måde direkte uddannet til det.

”Men hvornår må man kalde sig for designer? Det kan jeg godt spørge mig selv om, når en international virksomhed med hovedsæde i Malaysia har taget golfdesignet af vintilbehør med i deres sortiment”, siger Mikkel Bering.

Sådan blev golf-historien slået i gang

I 2012 førte Mikkel selv en tee-formet vinprop på markedet. ”Den er smuk og enkel, den er blød og skarp. Og så er den ret svær at producere på grund af formen”, siger han.

Han fik lavet en fin og dyr brochure og drev lager og pakkeri fra privaten, hvor hans to døtre sad med på stuegulvet og pakkede tee-propper til kunderne. Der blev solgt pæne oplag til eksempelvis entreprenørvirksomheden NCC og Dansk Golf Union. Men han ville gerne lave et helt sortiment, hvor teen indgik, og erkendte, at det ville være bedre at få den afsat på en licensaftale med en designvirksomhed, end selv at skulle stå for alle led i processen.”

Tilfældigheder førte til den malaysiske forbindelse

At det blev en malaysisk virksomhed skyldtes tilfældigheder. Mikkel rendte ind i Royal Selangor, mens han var på besøg hos danske venner i Malaysia/Singapore og gik i gaderne. Han faldt i snak med en ansat som fortalte, at de i forvejen samarbejder med den danske designer Erik Magnussen. Mikkel kontaktede ham, da han kom hjem, og Magnussen havde kun lovord at sige om virksomheden og dens pålidelighed.
Mikkel kontaktede virksomheden med sine ideer til et vintilbehørs-sortiment. Det førte til en længerevarende mailudveksling mellem ham og deres direktør. Royal Selangor var interesserede og lige pludselig dumpede et forslag til en licensaftale ind i mailboksen. Mikkel Bering henvendte sig til Rasmus Offersen i Opfinderrådgivningen for at få support til at gennemgå kontrakten.

”Det er en stor fornøjelse at benytte sig af Teknologisk Institut, og sparre med fagpersoner, der ved noget omkring dette store område. Jeg ville nødigt have undværet Opfinderrådgivningens faglige ekspertise”, siger Mikkel Bering.

Du skal lave modeller af dine ideer

Mikkel tegner typisk først skitser af sine ideer og laver selv prototyper. Da han arbejdede i tømrervirksomheden, kunne han bruge værkstedet efter fyraften. Nu tager han værkstedet på tv-stationeni brug.  Han har også benyttet sig af Idé- og modelværkstedet Fablab TI’s muligheder hos Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut og fået lavet 3d-prints til materialepris af en af hans realiserede ideer.

”Nogle gange er drejebænken god til at lave prototypen. Andre gange er det 3D-printeren, men det kan også være noget helt enkelt, hvor for eksempel husholdningsfolie udgør det for at være stål i en simpel model. Det er vigtigt at have noget at vise frem til den virksomhed, du gerne vil i lag med”, siger Mikkel Bering, der lige nu kan læne sig tilbage og afvente, hvordan det skal gå markedet for Swing-sortimentet.

Mikkels Fem gode råd om idearbejdet

  • Gør noget ved dine ideer
  • Find ud af, om du er den kreative type eller iværksætteren
  • Test dine ideer på nogen der, ligesom Blachman, tør sige, hvad de mener
  • Husk selvkritikken og realitetssansen og brug den hele vejen
  • Hav modet til at sløjfe ideen og gå til den næste

”Det er altid bedre tidligt at finde ud af, om der er grund til at videre med ideen, end at bruge en masse tid og penge, før du opdager, det ikke duer.”