evaluering

Evaluering som katalysator for vækst

Hvad enten man skal indføre ny teknologi på en skole eller afprøve nye teknologibaserede rutiner for mennesker med autistiske træk, giver det god mening at inddrage brugernes praksis undervejs. For det der fungerer på en institution i Odder lader sig måske ikke implementere i Aalborg, selvom de samme ydre omstændigheder er til stede.

Sådan lyder det fra Camilla Kølsen, Area Manager i Business & Processes Lab på Alexandra Instituttet. Hun forklarer her, hvorfor det er vigtigt at få både det menneskelige og det rationelle lag med, hvis man vil høste gevinsterne af en forandringsproces.

Hvorfor er det vigtigt at bruge det, I kalder innovativ evaluering, når man indfører en forandring som ny teknologi?

Det handler om at lave evalueringer, der fremmer gevinstrealisering. Det er tit sådan, at du vælger at implementere noget it, fordi du tror, det kan forbedre den måde, du arbejder på, give en bedre service, eller du kan tjene nogle flere penge. Det er gevinsten, og den hænger ofte sammen med forretningsstrategien.

Problemet er, at hvis du laver evalueringer, der ikke hjælper dig med at lave den implementeringsproces, der fremmer de positive ting og hæmmer de negative ting, så får du ikke hjælp til at hente den gevinst, som er hele grunden til, at du sætter et it-projekt i gang. Evalueringen skal understøtte forandringsprocessen med systematisk viden om, hvad der virker godt, og hvad der ikke virker godt, og give mulige forklaringer på og grunde til de opnåede resultater. På den baggrund kan der iværksættes nye tiltag, der støtter forandringsprocessen undervejs.

Et typisk problem er målsætningen for nye it-løsninger. Grundlæggende er vi ikke så gode til at sætte mål. Du siger måske, at målet er, at dine medarbejdere gennemfører fem uddannelsesforløb. Du glemmer at sige, at målet er, at dine medarbejdere skal bruge det her system til at forbedre deres service. Du får ikke formuleret gevinsten i værdien af den forbedrede service, kun aktivitetsmålet. Det betyder, at du ikke kan måle på gevinsten og måske ikke får realiseret den.

En god sætning er at spørge, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Det er en ’evalueringsklassiker’ fra realistisk evaluering, som innovativ evaluering bl.a. er inspireret af.

Hvordan adskiller jeres metode sig fra andre evalueringsformer?

Evalueringstilgangen i innovativ evaluering handler om at forbedre indsatsens praksis. Derfor er det vigtigt, hvilke holdninger der er, når man skal implementere teknologi. Derfor siger vi, at du er nødt til at forholde dig til, hvilken kontekst ressourcerne skal bruges i, og hvilke mekanismer der påvirker aktiviteterne. Det er det, der før blev kaldt det ’menneskelige lag’ i evalueringen.

Konteksten er f.eks. virksomhedskulturen. Måske hvor centraliseret ledelsen er. Mekanismerne er de konkrete holdninger, som folk har til ledelsens organisering. En anden mekanisme kan være brugernes holdning til teknologi. Måske kan de lide teknologi, eller også hader de det. Sådanne holdninger betyder meget for, hvordan brugerne vælger at spille sammen med nye it-løsninger i deres arbejdspraksis. Det er typisk plus-minus holdninger, der går ind og påvirker de aktiviteter, der bliver sat i gang.

Hvis du ikke får det menneskelige lag med og kun fokuserer på det rationelle, opdager man tit, at folk ikke gider bruge et nyt system, og man ved ikke hvorfor.

Hvis man interesserer sig for den menneskelige side, finder man ud af, hvorfor de ikke gider bruge det. Man kan ved at afdække kontekster og mekanismer se, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer. Det er nemmere at få øje på, hvordan du bedst muligt kører en implementeringsproces, fordi du kan begrænse det, der hæmmer, og understøtte det der fremmer.

Læs mere på Alexandra Insituttet