bæredygtige

Bæredygtige huse og blufærdighed

Hvorfor er der egentlig ikke nogen, der tørrer tøj udenfor længere? Det spørgsmål stillede arkitekterne og ingeniørerne bag Kvotehuset, da de var i færd med at tegne det bæredygtige hus i Nyborg. Og Alexandra Instituttets energiantropolog, Johanne Mose Entwistle, gav dem svaret.

Ifølge Johanne Mose Entwistle handler det nemlig ikke kun om at bygge bæredygtige huse. Det handler i lige så høj grad om at bygge, så man understøtter de mennesker, der bor i husene, til at leve mere bæredygtigt.

Derfor kan byggebranchen drage nytte af antropologien, mener Johanne Mose Entwistle, og den erkendelse var teamet bag Kvotehuset også nået frem til.

– Det var vigtigt for os at få det menneskelige ind i en verden, som ellers er meget teknisk og kvantificerbar. Det var afgørende for os at få den kvalitative vinkel ind omkring bæredygtighed og brugeradfærd og dermed få en større indsigt i de mennesker, der skal bo i husene. Alexandra Instituttet gjorde os opmærksom på ting i menneskers hverdag, vi ellers ikke ville have taget højde for, fortæller projektleder og arkitekt fra Realdania Byg, Jørgen Søndermark.

Menneskelige barrierer påvirker arkitekturen

Derfor bød det tværfaglige team også antropologien indenfor, så de kunne blive klogere på, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. For eksempel hvorfor vi i stigende grad bruger tørretumbleren fremfor at hænge tøjet ud til tørring. Johanne Mose Entwistles svar var klart:

– I dag er de fleste i husstanden udearbejdende. Der er derfor ikke nogen hjemme til at tage tøjet ind, hvis det regner. Der er heller ikke nogen, der kan sikre mod tyveri. Og så er der i dag en øget blufærdighed, som gør, at folk ikke har lyst til at flashe mormortrusserne for hele nabolaget.

Og det svar gav arkitekterne en god idé:

– Alexandra Instituttets antropologiske viden gjorde, at vi som arkitekter kunne lave en løsning, der tog bedre højde for de menneskelige barrierer. Vi har derfor bygget noget så banalt, men effektfuldt, som en tørregård med en mur ud mod gaden, så undertøjet kan hænge i fred for både naboer og tyve. Og så har vi lavet et glastag, der sikrer mod regn, men samtidig giver solens stråler mulighed for at trænge igennem. Det er for mig et rigtig godt eksempel på, hvordan kvalitative og kvantitative metoder kan spille sammen – og give rigtig gode løsninger. Og vi ser det som et stort kvalitetsstempel, at vi også har tilføjet Alexandra Instituttets antropologiske vinkel til Kvotehuset, forklarer projektleder og arkitekt, Jørgen Søndermark, Realdania Byg.

Hvordan Kvotehuset er lykkedes, bliver nu undersøgt i dybden i en evaluering, der både fokuserer på forbrugstallene, men i lige så høj grad på den faktiske adfærd i huset. Gennem den tværfaglige evaluering søger holdet bag en dybdegående forståelse af, hvad der virker, hvor meget det virker, hvad der virker, hvordan det virker og ikke mindst hvorfor det virker? Den viden er nemlig helt essentiel for fremadrettet at udvælge og gentage successer eller forbedre de tiltag, der ikke virker efter hensigten.

Læs mere