3GPP

3GPP: Næste generation talekvalitet i telekommunikation

DELTA er et uafhængigt testlaboratorium, der i 2013 blev en del af 3GPP, hvor vi skal bidrage til at forbedre test og evaluering af lydkvaliteten i mobiltelefoner.

3GPP sikrer global anvendelse af mobiltelefoner

3GPP (3rd Generation Partnership Project) er et samarbejde mellem seks organisationer i telekommunikationssektoren (ARIB, ATIS, CCSA, ETSI, TTA, TTC), der fokuserer på at sikre medlemmerne et stabilt udgangspunkt for fremstilling af de anerkendte rapporter og specifikationer, der fastlægger 3GPP-teknologierne.

Alle de større globale aktører i telekommunikationssektoren såsom Samsung, Apple, Qualcomm, HP og Nokia m.fl. er medlemmer af 3GPP.

Hvad DELTA bidrager med i 3GPP

“I 3GPP kan DELTA på forskellige måder bidrage til at forbedre de testmetoder, der anvendes ved evaluering af mobiltelefoner. I 3GPP bidrager vi først og fremmest med vores ekspertise inden for test og vurdering af lydkvalitet. Dernæst er vores rolle som professionel testvirksomhed at indgå som en neutral part ved gennemførelse af lyttetest af mobiltelefonudstyr,” forklarer Dr. Nick Zacharov, der er Senior Acoustic and Sensory Technologist hos DELTA SenseLab.

Bedre lydkvalitet i mobiltelefoner

3GPP’s arbejde har fokus på at sikre, at mobiltelefoner kan kommunikere uden lydudfald på tværs af lande og telekommunikationssystemer. I 1980’erne fastlagde 3GPP kodekset for GSM-systemet og senere for både 2G og 3G mobilnetværkssystemerne, og senest har 3GPP stået for standardisering af LTE-systemet i 2008.

Læs hele artikel på DELTA Agenda.