interferens

Nye standarder for interferens

Af Nanna Bastved

Over hele verden ser vi en kraftig stigning i koncentrationen af elektronisk og trådløst udstyr, der anvendes i hjemmet, på arbejdet, under transport, når vi handler, dyrker motion, rejser og behandles af sundhedsvæsnet. Samtidig rykker vi fra en analog til en digital verden for dataoverførsel. Disse ændringer giver nye og spændende muligheder, men giver også uforudsete situationer relateret til radiointerferens.

To gange om året mødes den internationale standardiseringsarbejdsgruppe (IEC SC77B / WG10) for at drøfte, hvordan man håndterer netop det. I maj 2015 blev dette møde afholdt i Danmark arrangeret af DELTA. John Maas, formand for WG10, fortæller om arbejdsgruppen:

– WG10, som opererer under den Internationale Elektrotekniske Kommission, er dedikeret til at udfærdige og vedligeholde internationale standarder for EMC- test, siger John Maas, der til dagligt arbejder som Corporate Program Manager for EMC hos IBM i USA, og fortsætter: Standarderne er vigtige til at sikre, at elektroniske produkter fungerer godt, og at radiointerferens ikke forårsager at andre enheder, såsom hospitalsudstyr, fejler.

De tavse interferens helte

Den tid er ovre, hvor der kom ‘sne’ (dvs. forstyrrelser) på tv-signalet, når man tændte for røremaskinen. Eksemplet viser, at arbejdet i WG10 har betydelig effekt, for på grund af deres arbejde med EMC-standarder, er disse forstyrrende signaler nu historie. Men medlemmerne af WG10 er de tavse helte. Ligesom sine kolleger i WG10 udviser John Maas megen stolthed i standardiseringsgruppens arbejde:

– Vi er meget fokuseret på at udarbejde standarder, der hjælper samfundet. Hvis vi har gjort vores arbejde korrekt, så ved ingen, at vi eksisterer, siger John Maas.

To nye standarder er på vej

Lige nu arbejder WG10 på to nye standarder, der afspejler de radikale ændringer, der sker i vores samfund og den måde, vi lever på. Den ene nye standard, som bruger bredbånds- “digital støj” som test-signal, er under endelig forberedelse nu:

 -De hurtige ændringer, vi oplever i forbindelse med at flytte fra en analog til en digital verden kræver nye standarder for EMC-test, fordi overførsel af digitale data skaber en anden slags elektromagnetisk “støj”. Den nye standard, som vi sigter mod at offentliggøre i 2016, fokuserer på test, der skal gøre elektronisk udstyr mere immunt over for digital støj, oplyser John Maas.

Ifølge John Maas, er denne nye standard i øjeblikket ud til afstemning blandt de cirka 45 nationale komiteer og vil sandsynligvis blive udgivet i slutningen af 2016.

Den anden nye standard, som sandsynligvis vil blive offentliggjort i 2017, fokuserer på test af udstyr i et miljø med mange andre elektroniske eller trådløse enheder tæt ved:

– Stigningen i brugen af trådløst udstyr såsom mobiltelefoner skaber nye situationer for elektroniske enheder. For eksempel er en QR-kode på noget medicinsk udstyr en smart måde at få adgang til oplysninger om udstyret via en mobiltelefon. Men når man placerer en mobiltelefon tæt ved udstyret skaber det også interferens. Vi ser derfor på, hvordan vi kan teste på nye måder, siger John Maas.

Læs mere