Naturkatastrofer

Naturkatastrofer på mobilen

Vi er alle vant til at kommunikere med vores mobiltelefoner. Men hvad gør man, når der indtræder naturkatastrofer, som fx tsunamien i Asien i 2004, og alle telefonmaster og dermed muligheden for at kommunikere forsvinder?

Men en idé fra Aarhus kan måske hjælpe med at give klar besked til myndigheder og pårørende i katastrofesituationer. Idéen er at lave et lille device, som kan oprette et såkaldt mesh-netværk.

Det betyder, at enhederne kan kommunikere med hinanden og ikke er afhængig af en antenne. Så hvis du lægger fire enheder ud, så virker hver enhed som en antenne, så kan enhed 1 snakke med enhed 4 via enhed 2 og 3, forklarer den aarhusianske iværksætter Jack Fridthjof, der står bag idéen.

Dermed kan mesh-netværket virke som kommunikationsløsning og erstatte telefonen, når den ikke virker.

“I katastrofesituationer betyder det meget at finde ud af, hvor mange der er kommet til skade og det er det, vi håber på at kunne løse med sådan et netværk. Problemet i de her områder, der har været ramt af en orkan er, at mobilmasterne vælter, og dermed forsvinder infrastrukturen. Du kan godt stå med mobiltelefonen, men der er ingen mast at kommunikere med,” forklarer han.

Kickstartet af et stykke legetøj

Det var et stykke legetøj fra Jack Fridthjofs barndom, der var med til at kickstarte idéen. Legetøjet brugte samme teknologi, og hvis man havde sådan et stykke legetøj, så kunne man komme i kontakt med hinanden.

“Jeg har aldrig glemt det stykke legetøj, og da jeg så tsunamien i Thailand, så sagde jeg, at nu skal vi en have en anden form for teknologi, fordi vores almindelige måde at kommunikere på, kommer ikke til at fungere. Vi får brug for et alternativt kommunikationssystem,” siger han.

Fra idé til totalinnovation

Den første prototype blev lavet i videnkupon-regi og her blev forsknings- og innovationsspecialist Jan Neerbek fra Alexandra Instituttet sat til at videreudvikle grundidéen. Ifølge ham er udfordringen nu at lave et mesh-netværk, der virker.

“Når man tænker katastrofeområder, skal det være noget robust og vandfast. Samtidig skal selve mesh-netværket, altså protokollen, være robust. Fordi disse beskeder kan være lang tid undervejs, og det er vigtigt, at beskeder kommer frem, fx inden for et døgn,” forklarer Jan Neerbek.

Ifølge Jack Fridthjof har Alexandra Instituttet været fantastiske at arbejde sammen med.

“I dette projekt var der en grundteknologi, som jeg kendte til. Men teknologien var ikke helt opdateret og der skulle laves nogle ting, som ikke har været lavet før. Men efter at Alexandra Instituttet overtog idéen, så er det blevet til en total innovation. Man har den følelse, at når de selv tror på projektet, så giver de den hele armen,” siger han.

Fortæl om støttemulighederne

Men han synes, at det er væsentligt at reklamere for videnkupon-ordningen. Han har arbejdet sammen med Alexandra Instituttet i mere end ti år og har bl.a. været med i udviklingen af en optisk sensor, der måler friktion på landingsbaner.

“Det er vigtigt at være udadvendt med de støttemuligheder, der er, og hvordan man kommer videre med en idé. Det er oftest kun dem, der kender til støttemulighederne, der kommer videre med deres idé. Der kan godt sidde en husmor, som får en god idé, men som tænker, at den her idé kommer jeg aldrig videre med, fordi der ikke er nogen støttemuligheder,” siger han.

Jack Fridthjof og Jan Neerbek håber på at have en prototype klar til sommer. I første omgang bliver det en udfordring at programmere mesh-netværket, så projektets samarbejdspartnere kan bruge den og i realtid kan se, hvordan den fungerer. Derefter bliver der et arbejde i at gøre prototypen til et robust hardwareprodukt, som man så kan sende ud til 10.000 i et område som fx Filippinerne.

Kort om Mesh-netværket

Vi er vant til at alle vores enheder fungerer via en skjult infrastruktur, som vores telefoner ringer op til. Idéen med mesh-netværket er, at der ikke er denne infrastruktur, og at enhederne udgør infrastrukturen. Hvis man fx har et armbånd med en mesh-enhed, og gerne vil sende en besked til sin familie, så modtager den enhed, der er i nærheden beskeden og sender den videre, og på et tidspunkt rammer den så modtageren.
Projektet er finansieret af InfinIT i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, studerende fra Aalborg Universitet, Røde Kors, Triion og Fridthjof Holding.