IoT

IoT vender op og ned på vores hverdag

Med IoT – Internet of Things eller tingenes internet – vil alt omkring os blive målt og omsat til tal – både når vi er bevidste om det, og når vi ikke er det. IoT vil hjælpe os med at blive mere effektive, sundere og mere sikre. Samtidig vil vi blive mere paranoide. Sådan lyder fremtidsperspektivet fra en af verdens førende IoT-eksperter, Mirko Presser, der har gjort status over IoT og dets indvirkning på samfundet.

Intelligent måling, kontaktløs betaling og intelligent gadebelysning er eksempler på steder, hvor IoT har gjort sit indtog. Men digitaliseringen vil brede sig endnu mere. Vi kommer til at se førerløse biler, der revolutionerer måden, vi transporterer os selv på, ligesom måden erhvervslivet arbejder på vil ændre sig.

Vi ser det allerede i dag, forklarer Mirko Presser, der er lab manager i Alexandra Instituttets Smart City Lab og formand for IoT Forum. I et interview i den private forskningsinstitution Eurescoms magasin, EURESCOM Message, har Mirko gjort status over, hvordan IoT vil forandre samfundet og økonomien i de kommende år.

IoT drives af pay-per-use, personalisering og billigere produkter og serives

Ifølge Mirko Presser drives IoT-området især frem af tre tendenser.

Den første tendens er pay-per-use og deleøkonomi. Et eksempel på, hvordan IoT har bredt sig til industrien, er Rolls Royce, som sælger deres jetmotorer til en pris, der er baseret på, hvor mange timer motorerne er på vingerne. Begrebet hedder pay-per-use og er en af drivkræfterne inden for IoT. Det betyder, at produkterne ikke mere bliver solgt som out-of-the-box, men mere som en service. Pay-per-use-modellen breder sig allerede nu til langt billigere produkter og services som fx biludlejning hos car2go, hvor man kun betaler for de minutter, man bruger bilen. Forretningsmodellen vil brede sig til produkter med en pris på helt ned til 10 Euro og vil dermed sætte skub i deleøkonomien.

Den anden er på det personlige plan. Her har vi allerede en stribe gadgets, der lover os et bedre liv med f.eks. fitness-armbånd, intelligente ure eller plante-sensorer. De bliver ført an af store navne som Nike, Garmin og Adidas. Men vi ser også en række nye tiltag som The Hug, DrinkMate, Blink og runScribe. Alle er aktive kickstarter-projekter baseret på crowdfunding.

Den tredje tendens er billigere produkter og services, fordi digitaliseringen betyder, at man kan spare tid og penge.

– Vi har set en stærk modning af IoT de seneste to år. I perioden før 2012 vidste kun få politikere, hvad IoT var. I dag snakker alle om det, og det betyder, at det er langt nemmere at finde midler. Det har sat skub i både kommercialisering og forskning på området, forklarer Mirko Presser.

Standarder, etik og sikkerhed

Men han ser også en række udfordringer på området. Det gælder både i forhold til standarder, de etiske konsekvenser af IoT og sikkerhedsproblematikker.

– Hver gang vi slutter en enhed til nettet, så skaber vi en svaghed i systemet. Vi har endnu ikke set, at IoT-enheder har været udsat for hacker-angreb, men hver gang vi digitaliserer en service, er vi nødt til at sikre os, at vi fortsat kan have tillid til, at servicen fungerer. Ellers risikerer vi, at f.eks. strømsvigt sætter servicen ud af kraft, forklarer han.

De overordnede spørgsmål er derfor: Hvad er et godt tempo at indføre IoT i? Skal vi indføre nye processer for, hvordan vi implementerer ny teknologi i kritiske infrastrukturer og services? Hvad betyder det f.eks. rent etisk, at vi sætter sensorer op i vores omgivelser?

– I dag kan ny teknologi være lidt oversolgt, og vi kan blive forblændet af den. I fremtiden bør vi have en mere stringent tilgang til at teste mulige sikkerhedsricisi, før vi laver den brede implementering. Vi har behov for at køre testprocessen i stor skala tæt på slutbrugeren, så vi skaber mere realistiske forhold, forklarer Mirko Presser.

Læs mere.