IoT

Hvorfor har IoT ladet vente på sig?

Artikel af Mirko Presser i IEEE Internet of Things hos Alexandra Instituttet

Visionerne har været der i 50 år – hvorfor er IoT først en kommerciel succes nu? For 10 år siden brugte man mest en PC eller en laptop for at komme på Internettet. Dengang var verden lettere at forstå og beskrive. Men det blev helt anderledes i årene derefter.

Først fik vi smartphones, som gjorde det muligt at bruge online tjenester og interagere med verden på helt nye måder. Senere fulgte andre apparater – mest forbrugerelektronik men også apparater til industrien. På det tidspunkt (og her taler vi ca. 2010 – måske endda frem til 2012) steg antallet af apparater mere eller mindre lineært med antallet af brugere, og væksten bestod mest i at komme ind på nye geografiske markeder og øge tilgangen af nye brugere. Det var let at se, hvad der var koblet på Internettet, og hvad der ikke var.

250 apparater kommer på nettet hvert sekund

Men i 2012, eller deromkring, skete der noget drastisk. Flere og flere ting og maskiner begyndte nemlig at komme på nettet. Oftest nævnes det, at 50 milliarder apparater vil være koblet på nettet i 2020. Så hvis vi sådan lidt forsigtigt siger, at der er 10 milliarder tilkoblede apparater i dag, så er det en tilkoblingshastighed på 250 apparater per sekund, indtil målet er nået.

Det er jo nogle helt vilde tal, selv for folk der har været med til at skabe visionerne for Internet of Things fra begyndelsen, hvor det handlede om størst mulig udbredelse. Denne artikel forsøger at svare på spørgsmålet: hvorfor sker det lige nu?

I 1989 væddede grundlæggeren af Interop, Dan Lynch, med John Romkey om, hvorvidt han kunne bygge en brødrister der var koblet på Internettet. Det kunne han, og året efter, på Interop ’90, blev det første ægte IoT-apparat vist frem. Læs mere her.

I 1991 udtænkte Quentin Stafford-Fraser og Paul Jardetzky XCoffee – eller som den også hed: Trojan Room-kaffekanden. Det var en anordning, der var koblet til internettet og havde indbygget overvågning, så forskerkollegerne kunne holde øje med, om kaffen var klar. Læs mere her.

Men visionerne for, hvad man kan med IoT, går helt tilbage til 1962, hvor der var verdensudstilling i Seattle. På udstillingen blev der vist en video, der er fantastisk godt udtænkt. Den foregik hovedsageligt omkring Bell Labs pavillon og har titlen “Det 21. århundrede kalder”. Den indeholder forbavsende mange ligheder med nutidens visioner for IoT i det intelligente hjem.

Den kommercielle succes kommer først nu

Visionerne har altså været der i over 50 år, og prototyperne i over 25. Så hvorfor bliver IoT så først en kommerciel succes nu?

Det er der flere grunde til. Men før vi kommer ind på det, skal vi lige have lagt en brik mere i puslespillet. For 10 år siden blev der i regi af EU-projektet e-SENSE udviklet en banebrydende prototype, der kunne sammenkoble trådløse sensornetværk og mobiltelefoner. Som en del af projektet blev der udviklet et sensornetværk til måling af fysiologiske parametre, som blev registreret i en context service enabler på en IP multimedieplatform. Demonstrationsapplikationen var en beskedservice og en fitness-måler baseret på brugerens sindsstemning. Tre forskere brugte mere end et år på at udvikle prototypen, som gik ned uafbrudt og ikke var specielt brugervenlig. Så ud over et par citeringer, var der ikke rigtig nogen, der tog notits af den.

Hvad bringer fremtiden for IoT?

I 2015 byggede Alexandra Instituttet en prototype af en tweettende kaffemaskine. Måske ikke så imponerende – mange andre produkter kan noget lignende. Men den blev bygget af standardkomponenter på under en dag og fik ret stor mediedækning i Danmark. Den virker stadig og kræver stort set ingen vedligehold, og selvom den blev udviklet af en ekspert, var der ikke så meget af arbejdet, der krævede ekspertviden.

Der er 10 år imellem de to eksempler, og det giver os et billede af, hvad der er sket. Her er nogle tanker om den udvikling, der har fundet sted siden 2010, og som leder frem mod IoT-udviklingen nu:

  1. Mobilrevolutionen – det er måske at overdrive, men den er et afgørende vendepunkt for, hvordan virksomheder begyndte at opfatte Internettet. Forbrugerne tog for alvor eCommerce-platformene til sig og gik ikke kun på nettet via en computer men også via mobilen. Det var enhver kundeorienteret virksomhed nødt til at forholde sig til. Virksomheder skulle derfor have en mobilstrategi, så deres software backend og services løbende kunne justeres i forhold til, hvordan kunderne forbrugte services og hvordan andre virksomheder ændrede deres strategier.
  2. På samme tidspunkt kom internet API’er – et sæt værktøjer, der kan bygge applikationer til og mellem softwaretyper. I begyndelsen af nullerne blev eCommerce promoveret af Salesforce, eBay og Amazon. Så fulgte de sociale medier med Flickr i 2004 og herefter Facebook og Twitter. Og som nævnt ovenfor, skete der en revolution inden for API i 2008. Virksomheder skulle nu i stigende omfang udtænke en mobilstrategi for at følge med i udviklingen inden for mobile apps. Fra 2010 tilbød Amazon cloud-servicen EC2, og før den S3, og i dag har vi AWS. Der er selvfølgelig også andre spillere, fx Azure, OpenStack, IBM IoT Foundation / Bluemix osv.
  3. Det bratte fald i prisen på komponenter og services er sikkert en ligeså vigtig grund til, at IoT er blevet en så vigtig faktor på markedet. For 10 år siden kostede såkaldte IoT motes, såsom TelosB, langt over 100 Euro, og der var ikke mange af dem. Data services var også dyre – 100 MB på et mobilt netværk kostede 100 Euro. I dag er prisen faldet med i hvert fald en faktor 100, og den falder fortsat.
  4. Flere er kommet med – antallet af medlemmer af IoT Meetup-gruppen er steget støt i de seneste måneder og er oppe på næsten 300.000 (december 2015 – i marts 2015 var der lidt over 120.000 medlemmer). Med så mange IoT-entusiaster er der også en kolossal mængde værktøjer, vejledninger og software i det hele taget. Der er nu over 5000 lagre i Github under søgeordet ”IoT”.
  5. Også kodning har udviklet sig i de seneste år. For 10 år siden skulle der tre eksperter til at dække tre hovedområder. Indlejrede systemer og programmering i C, udvikling af applikationer til mobile enheder på f.eks. Maemo-udviklingsplatformen, samt udvikling af algoritmer i f.eks. MATLAB. I dag er programmering blevet langt nemmere, og udviklingsværktøjerne er mere udbredte og brugervenlige, og vi gør mere brug af scripting.
  6. Mange har beskrevet blandingen af sikkerhed, mobile enheder, cloud, big data og IoT som opskriften på kaos. Her kommer avanceret dataanalyse ind som en af de vigtigste drivere for, at IoT endelig opnår kommerciel succes. Uden at skabe mening i de mange datastrømme, er der ingen idé i at indsamle data.

Der er mange andre grunde til, at vi ser mere IoT i dag og ikke i begyndelsen af halvfemserne. Der vil naturligvis være fordele og ulemper, før IoT for alvor vinder indpas på markedet – for eksempel i forhold til sikkerhed og privaliv, interoperabilitet og brugervenlighed. Men endelig sker der noget.