it

Er jeg syg, doktor smartphone?

Hvad får man, hvis man sætter Danmarks førende it-forskere og virksomheder sammen og beder dem kigge ind i it-krystalkuglen? Man får mobiltelefoner, som printer DNA, talende køleskabe, lysende planter, nye livsformer, data der kurerer cancer, klonede kæledyr, digital valuta og big data. Masser af big data.

Det er 2025. Du er lige vågnet og føler dig usædvanligt sløj. Ringer du til lægen? Måske. Eller også finder du din smartphone frem, scanner kroppen og får at vide, hvad du fejler. Og hvilken medicin, du kan printe til lige præcis til din krop, din dagsform og din præcise DNA.

Det lyder lidt som science fiction, men skal man tro landets førende it-forskere, så er det absolut ikke et urealistisk scenarie. Faktisk skal vi alle vænne os til, at vores liv, som vi kender det i dag, vil ændre karakter henover de kommende år:

– Der er ikke noget af det, vi kender i dag, der ikke vil være kraftigt forandret om ti år, fortalte Rolf Ask Clausen, der er chefkonsulent i Ingeniørforeningen.

Han og en række af landets førende topforskere var sat i stævne, da innovationsnetværket for it, InfinIT, afholdt SummIT 2015 – et topmøde mellem it-forskning og it-erhvervet.

Edderkoppegeder og lysende planter

Det er mindre end 20 år siden videnskaben for første gang havde held med at klone fåret Dolly, og siden da er det gået afsindigt stærkt:

– I dag kan vi bruge teknologien til at skabe DNA på kryds og tværs. For eksempel lever de såkaldte spidergoats i bedste velgående i Utah i USA. De er en klon mellem en edderkop og en ged og er et forsøg på at kopiere edderkoppens ekstremt stærke spind i en lidt større skala. De ligner geder, men edderkoppegedens mælk indeholder et ekstra protein, der kan udvindes til edderkoppespind, fortalte professor ved DTU Compute, Jan Madsen og fortsatte:

– Det er også allerede muligt at tage DNA fra en ildflue og putte den i planter, så man kan få dem til at lyse. Det lyder vildt, men det er allerede gjort. Og hvad vildere er, så er det nu lykkedes forskere at skabe helt nye livsformer. Sidste år var der en forskergruppe, der eksperimenterede med de fire byggesten (nukleotider), vores DNA er bygget op af. De fandt to ekstra nukleotider, de kunne sætte ind i DNA’et og skabte derved en helt ny livsform, vi ikke har set før. Det kan virke ukendt og skræmmende med al den her slags forskning og teknologi, men jeg tror det kan også være nøglen til at kurere livstruende sygdomme, fx malaria eller cancer, sluttede han.

Big data kan redde liv

Netop kræft, og hvordan it og algoritmer kan være med til at kurere kræftpatienter, var også keynote speaker Morten Middelfarts fokus. Morten Middelfart har to ph.d.-grader og et succesrigt nordjysk firma i bagagen og er nu flyttet til Florida, hvor han arbejder med at bruge big data til at kurere kræft:

– Jeg har i over 20 år arbejdet med store datamængder og med at udnytte disse til forskellige virksomheders fordel. Nu er mit fokus på kræftpatienter og på at udregne de bedst mulige behandlingsformer for den enkelte patient, så vi på den måde kan kurere flere og i bedste fald løse kræftens gåde, fortalte Morten Middelfart, CIO ved Genomic Expressions, og fortsatte:

– 75% af alle de folk, der får konstateret cancer, får ikke nogen livsforlængende effekt af deres behandling. Kun én  ud af fire får en reel behandling, når vi taler om alle behandlinger af cancer på tværs. Det er umuligt som læge at kende de titusindvis af løsninger og læse cellernes RNA (software) eller DNA (hardware), når man skal behandle patienterne, og der ser jeg et kæmpe potentiale i it og big data.

– Kræft manipulerer populært sagt med softwaren i en celle, altså med RNA’en. Nogen bliver fuldstændig raske af behandlingerne, hvor andre slet ikke ser en effekt. Man tænker i dag på cancer som noget, der foregår i organerne, men hvis man i stedet fokuserer på RNA eller DNA kan man mappe det via algoritmer, og dermed finde præcis den behandling, der vil virke for den enkelt patient, sluttede Morten Middelfart.

Mindre trængsel og bedre uddannelser

Det var dog ikke kun medicinalverdenen og transgenetikken, tilhørerne blev introduceret til under SummIt 2015. Dagens helt store buzzword var uomtvisteligt big data, og der var mange præsentationer, der fokuserede på, hvordan kæmpestore datamængder kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens it-forskning og i it-virksomhederne. Både fordi mængderne er enorme, og fordi de måske slet ikke er vores egen data, og det sætter helt nye standarder for vores tilgang, adgang og ikke mindst for sikkerheden.

Professor Torben Bach Pedersen fra Center for Data-intensive Systemer på Aalborg Universitet forklarede, hvordan de i samarbejde med Flex Danmark i dag benytter big data til at udvikle såkaldte trængselskort for de større byer i Danmark – baseret på 4 milliarder gps-målinger.

Og professor Stephen Alstrup fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet, havde et klokkeklart budskab omkring brugen af big data inden for uddannelsessektoren:

– Teknologier har kortere og kortere levetid i dag – så drop inertien mod forandring og få hurtigst muligt big data inkorporeret i undervisningen, så den bliver styrket, og så vi ikke risikerer at blive hægtet af. Det er jo netop det, it kan: at skabe individualiserede og adaptive løsninger, så jeg synes ikke kun, vi skal bruge big data til at skabe tv-serier som Netflix’ House of Cards men også til at skabe en bedre uddannelse for vores børn, sagde han.

Janus Benn Sørensen fra internetforlaget Clio Online, kunne herefter fortælle om sin foregangsvirksomhed, der netop specialiserer sig i digitale undervisningsmaterialer, og som benytter big data til at målrette læringsbøgerne og tilpasse deres produkt til de udfordringer, den enkelte elev har.

Læs mere