klimabevidst

Din mobil kan gøre dig klimabevidst

Forskningsprojektet EcoSense bruger mobile sensing via smartphones til at kortlægge vores bevægelsesmønstre. Analyser af folks færden bruges i kampen mod global opvarmning. Udviklingen inden for informationsteknologi gør det muligt at måle folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i virksomheder og i offentlige institutioner via kollektive målinger fra blandt andet smartphones.

– Der er omkring 10 individuelle sensorer i din smartphone i dag, eksempelvis GPS, lys, lyd, bevægelse og WiFi. De bliver brugt til at tilpasse brugergrænseflade, informationer og reklamer til dig afhængigt af, hvor du nu er. Men de kan også benyttes til at skabe klimabevidsthed, fortæller Kaj Grønbæk, områdechef for Interaction ved Alexandra Instituttet. Han er leder af EcoSense-projektet og forsker blandt andet i brug af sensorer som professor ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet.

EcoSense benytter miljøsensorer til at lave anonymiserede målinger og analyser af folks bevægelses – og adfærdsmønstre. Med kollektive målinger, som EcoSense-projektet tilbyder, kan man mere effektivt kortlægge bevægelsesmønstre i en by. Hypotesen i projektet er, at den rette kombination af mobil sensorteknologi, positionering og kollektive målinger i kombination med miljøanalyser og brugerinddragelse kan give os svaret på vores CO2-aftryk. Når man får kendskab til sit CO2-fodaftryk, kan man få en ide om, hvordan man kan forsøge at reducere det.

Fra bil til supercykel i Herning

Cykelkampagnen ’Herning Cykler til månen t/r’ er et eksempel på, hvordan kortlægningen fungerer i praksis. Kampagnen bruger smartphones som hovedleverandør af data omkring herningensernes cykelvaner til forskerne som led i kampagnen. Formålet med kampagnen er at indsamle statistikker og visualiseringer af brugen af cykler i Herning. Til gengæld bliver det muligt for Herning Kommune at forbedre forholdene for cyklisterne i byen og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningen fra trafikken ved at få flere til at cykle i kommunen.

– Vi kan se, hvor og hvor meget folk cykler i Herning, og vi kan se, hvor folk vælger ikke at cykle – det kan beslutningstagere i kommunen bruge til at vurdere, om der kan laves bedre muligheder for at cykle i de områder, fortæller Kaj Grønbæk.

Det er desuden en del af kommunens klimaplan at flytte 5% af alle bilture over på cykel, hvortil faktorer som etablering af supercykelruter fra forstæder til Herning centrum samt forbedring og udvikling af cykelfaciliteter og stier i Herning vil være behjælpelige.

Sådan virker transportanalyse

Hernings borgere kan downloade en applikation til deres smartphone, som registrerer deres cykelruter. Det er forskerne fra EcoSense-forskningsprojektet ved Institut for Datalogi fra Aarhus Universitet i samarbejde med Herning Kommune og Rambøll, som har udviklet applikationen til folks smartphone. De har også udviklet de bagvedliggende metoder, som bruges til automatisk at udregne en brugers transportform fra de data, der samles op fra mobilen.

Systemet benytter sig af de nyeste metoder til automatisk transportanalyse, hvor GPS-data og andre bevægelsessensorer i telefonen kombineres for at kunne genkende transportform, blandt andet ved hjælp af at se på fart og bevægelse. Bagefter analyseres og beregnes data sikkert og anonymt i ’skyen’ på en server på Aarhus Universitet, og bilture, gåture og busture sorteres fra cykelture ved hjælp af algoritmer på denne server.

Reducér dit CO2-fodaftryk

Forskerne samler relevante data og målinger og bruger dem til at kortlægge den enkelte persons CO2-fodaftryk. Et CO2-fodaftryk dækker over alle de drivhusgasser, som en person, virksomhed eller produkt udleder, og formålet er at få et indblik i dennes betydning for den globale opvarmning.

– Man kan oplyse, og man kan gøre det usynlige forbrug synligt. Konsekvensen af ens forbrug kan kommunikeres på mange måder. Men det kræver brugerinddragelse og forståelse for, hvad der motiverer. Vi skal omsætte den viden ind i designet for at forstå, hvordan vi kan påvirke, fortæller Johanne Mose Entwistle, der deltager i projektet fra Alexandra Instituttet.

Læs mere