Alexandra Instituttet

Big Data er Big Deal

I den seneste udgave af MARKET Magazine, som denne gang stiller skarpt på begrebet Big Data, deler Alexandra Instituttets eksperter, Mirko Presser og Jesper Mosegaard, ud af deres unikke viden om netop Big Data. Blandt andet fortæller de, hvor de massive data kommer fra, og hvordan de kan berige vores liv. 

Den globale digitalisering genererer data i et omfang, der er på grænsen til det forståelige. Ud af dette kaos er begrebet Big Data opstået.

“Vi lever i den digitale tidsalder. (…) Fra systemer der måler trafikpropper, vandstrømme, elforbrug, affaldsindsamling til nyheder, løn, budgetter og byggetilladelser. Alt sætter digitale fodspor (…)”.

Big Data kan være Big Business!

“DEL – hvis du hører til dem, der ligger inde med Big Data, men ikke har en forretningsmodel,” understreger Mirko Presser og Jesper Mosegaard. Grunden hertil ligger i det faktum, at man kan gå glip af en indbringende forretning, hvis man holder sine data tæt ind til kroppen. Måske er du i tvivl om hvad dine data betyder, eller hvilken værdi, der ligger skjult i dem. Er du ikke tryg ved at dele med offentligheden, kan det være en fordel at tage fat i ekspertvirksomheder inden for Big Data, som for eksempel Alexandra Instituttet. “Du vil blive overrasket over, hvor glade de bliver for at få nogle rigtige data at afprøve deres viden på”.

Læs mere via Alexandra Instituttets hjemmeside eller kontakt: Jesper Mosegaard, jesper.mosegaard@alexandra.dk