IoT

Alt, hvad vi foretager os, har med IoT at gøre

Hurtigere prototype-programmering, smartere API’er, flere redskaber på nettet og lavere omkostninger til teknologiudvikling. Det er nogle af årsagerne til, at antallet af ting, der bliver koblet på nettet, vokser med en ufattelig hastighed, lyder det fra Mirko Presser, Lab Manager i Smart City Lab på Alexandra Instituttet.

Internet of Things (IoT) er ikke en ny teknologi. Det er en udvikling, der startede for mere end 50 år siden. Det er måske også årsagen til, at det ifølge Gartner i dag er en industri med et volumen på 14.5 trillioner US dollars, og antallet af IoT-enheder vil vokse til 50 milliarder i 2020.

Hvert sekund bliver 100 enheder koblet til nettet

I 2005 var det nemt at finde ud af, hvad der skete på nettet. Det var laptops og computere. To år senere kom smartphonen og andet forbrugerelektronik. Det var stadig nemt at forklare, hvad der var koblet til nettet, og hvad der ikke var.

– Men for fem år siden begyndte vi at se en ændring, nemlig at andre ting blev koblet på nettet. Og i dag står vi med en udvikling, hvor der hvert sekund bliver koblet 100 enheder til nettet. Det svarer til 300 millioner enheder om måneden. Det er en udvikling, der er fuldstændig umulig at forstå, siger Mirko Presser.

Hvordan kan det udvikle sig sådan?

Første stop på rejsen fandt sted for ti år siden, hvor han udviklede et sensornetværk, der leverede data til en backend-server. Det betød, at man kunne udvikle programmer, der kunne hente data fra kropssensorer og bruge dem til fx monitorering inden for sundhed eller sport.

– Det er ti år siden, det var dyrt at lave, og det tog tre seniorforskere et år at udvikle det. Samtidig var det ikke tæt på markedet, fordi der måske var noget i vejen med sensorerne eller serviceplatformen. Ti år senere har vi et produkt som et fitness-ur, der kan nøjagtig det samme. Vi er gået fra it-udvikling til kommerciel succes, siger han.

Prototype på én dag

Et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Kamstrup, Aarhus Vand, Vandcenter Syd, HOFOR og Kalundborg Forsyning giver et meget godt billede af, hvor langt udviklingen er nået i dag. Her tog det én dag at udvikle en prototype på et watermeter, altså en intelligent vandmåler, der er koblet til nettet.

– Det interessante er, at det tog én dag at programmere en prototype, og her et halvt år efter udrulningen, kører den stadig. En af de store forskelle er, at vi kunne bruge nogle redskaber, som allerede findes på nettet i dag. Så der er stor forskel på, hvad det er for nogle redskaber, vi har i dag i forhold til for 50 år siden, forklarer han.

Omkostningerne er faldet

Så hvad skete der? For det første har der været mobilrevolutionen, og specielt iPhonen, der kom i 2007, har været med til at sætte skub i udviklingen. Med indførelsen af Appstore fik virksomhederne en ny måde at nå ud til kunderne på, og det betød, at de havde brug for en mobilstrategi. Det betød mere fleksibilitet i deres softwaresystemer og adgang til flere datalagre.

– Det næste er API’er, der gjorde det muligt at ændre softwarekoden og gav adgang til data. Det definerede, hvordan vi skabte forretningsstrategier. Og så er der omkostningerne. I 2005 var det utrolig dyrt at få data rundt på nettet. I dag koster det én euro for 100 megabyte. Der er også sket en evolution i, hvordan vi programmerer. Vi er kommet langt med redskaberne, og samtidig behøver vi ikke være specialister inden for alle felter, forklarer han.

Læs mere 

Læs også GTS-nettets publikation om IoT, smarte produkter og smart industri.