agil

Agil udvikling i sundheds- og velfærdsteknologi

Udvikling af sundheds- og velfærdsteknologi har interesse som aldrig før. Antallet af udviklere og leverandører er støt stigende og en god ting for innovationen, som også sker med stor hast, særligt blandt små virksomheder og start-ups.

Innovation er som udgangspunkt meget agilt eller iterativt, som de fleste nok forstår det. At innovere og udvikle i iterative processer øger sandsynligheden for, at man faktisk rammer markedet med et produkt som kunderne og brugerne ønsker, til gavn for alle.

Agil tilgang får stor betydning i fremtiden

Den agile tilgang til udvikling af nye produkter indenfor sundheds- og velfærdsteknologi forventes at få større betydning i den nærmeste fremtid. Dette kan tilskrives mange ting, men de væsentligste parametre er at finde i markeds trends, som klart indikerer en reduceret produktlevetid som følge af et skifte fra, at produkterne typisk blev udviklet til professionelt brug, til at de i stigende grad udviklers til brug af private og i private omgivelser, hvor vi særligt på de købestærke markeder løbende udskifter det udstyr vi har stående. Dette kan tilskrives den hurtige udvikling af nye teknologier, mere brugerorienteret design og øget funktionalitet, men også øget kompleksitet ved det, at de involverer flere teknologier, produkterne bliver forbundne, skal kommunikere trådløst og fungere i samspil med andre produkter. Netop disse faktorer er også medvirkende til, at udfordringen vedbliver at være stor, og der vil derfor konstant være behov for fokus på innovationen i de tidlige faser og optimering af processerne i udviklingen.

Den tidlige afklaring er vigtig

Gennem anvendelsen af agile metoder til teknologisk- og kontekstuel validering af idéer og koncept – gennem anvendelse af fx modulære skitseringsværktøjer og tidlig interessent-inddragelse, er det muligt at accelerere innovationen og udviklingen. En tidlig afklaring af produktets målgruppe og anvendelsesområde samt teknologiske muligheder og udfordringer, kan give tidlig og særdeles værdifuld input til business casen og til afklaring omkring det videre forløb. Den tidlige afklaring er særlig relevant, hvis produktet kan tænkes at blive medicinsk udstyr, og for virksomheder som ikke tidligere har beskæftiget sig med udviklingen af medicinsk udstyr, kan en parathedsscreening være en rigtig god måde til at få indblik i de arbejdsprocesser, som er påkrævet, når man arbejder med medicinsk udstyr.

#AgileEngine

Uanset om man er erfaren med udviklingen af medicinsk udstyr, eller er helt ny på området, er det værdifuldt at arbejde med optimerede processer, og #AgileEngine er en model designet netop til optimering af processer, med fokus på etablering af solide agile processer med løbende forbedring for sikring af optimal intern effektivitet og højere produktivitet under hensyn til de regulatoriske krav som gælder for produktet. #AgileEngine modellen er udviklet til at være skalérbar, og er baseret på de bedste erfaringer fra agil og lean produkt udvikling.

Software i, og som, medicinsk udstyr kræver særlige kompetencer som følge af kompleksiteten og en lovgivning, som stadig er i forandring, og derfor til tider kan være uklar. Det bedste råd må derfor være at gå et lille skridt ekstra i forhold til det som umiddelbart forventes, således at udviklingsorganisationen er klar til at håndtere det procesapparat, som følger med det at udvikle medicinsk udstyr. Kvalifikationen af organisationen er en vigtig parameter i godkendelsesforløbet for denne type produkter, og med en MDevSpice Certificering er organisationen blevet vurderet på basis af et certificeringsprogram udviklet af Universitetet i Dundalk, Irland, i samarbejde med en lang række standardiseringsorganisationer. Markedet ændrer sig, og der er god grund til at tilpasse både produkt og organisation, til de trends som kører.

Mere info

Du kan få yderligere information hos seniorkonsulent Brian Hedegaard, bhe@delta.dk, eller på telefon 72 19 44 65.