Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv

En succesfuld cirkulær omstilling kræver, at myndighederne tilpasser lovgivningen, de frie markedskræfter alene er ikke nok. Det stod klart på konference om cirkulært kvalitetsbyggeri, hvor over halvdelen af de adspurgte nævnte regulering som det primære værktøj for at løfte den cirkulære dagsorden. 

Cirkulær økonomi er et varmt emne i byggebranchen. På en netop afholdt konference, satte konferencearrangørerne Teknologisk Institut, InnoBYG, Innovationsnetværket Femern Bælt og Inno-MT fokus på kvalitet, dokumentation og sporbarhed i det cirkulære byggeri, og mere end 80 personer deltog i konferencen.

Men hvordan kommer vi succesfuldt igennem den cirkulære omstilling?

Connie Hedegaard åbnede konferencen og sagde bl.a., at regulering er nødvendig og en måde at gøre det på kan være at sætte beskatningen på det vi ønsker ned og samtidig beskatte det vi gerne vil væk fra, højere. Med andre ord – en beskatning på jomfruelige materialer, der hvor udvinding af jomfruelige materialer med miljømæssig fordel kan erstattes af cirkulære materialer. Hun opfordrede desuden byggebranchen til selv at bede om ambitiøse krav i lovgivningen og politikerne til at afsætte innovationsmidler. Danmark risikerer at sagte bagud i forhold til at være i førertrøjen på det grønne område, sagde Connie Hedegaard og nævnte, at fx Kina har cirkulær omstilling med i deres seneste 5 års plan.

Anke Oberender fra Teknologisk Institut var moderator på konferencen og hun arbejder til daglig med det cirkulære byggeri. I løbet af dagen stillede hun en række spørgsmål til salen.

“Det var interessant, at over halvdelen af de adspurgte pegede på myndighederne og tilpasning af lovgivningen som vejen til den cirkulære omstilling. Selvom det ikke er en stor undersøgelse vi har foretaget, så siger det noget om, hvordan branchen bedst ser, at vi kommer i mål med den cirkulære omstilling. Der var også god opbakning til at dokumentere og kvalitetssikre de cirkulære produkter, men samtidig et overvejende ønske om, at udvikling af nye teknologier, forretningsudvikling og sporbarhed og dokumentation skal gå hånd- i hånd, hvis vi skal sikre en god omstilling”, siger Anke Oberender.

Frie markedskræfter kan ikke stå alene

Direktør i Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, Mette Glavind, deltog i konferencen og hun hæftede sig samtidig ved det faktum, at branchen ønsker tilpasning af lovgivningen.

“For mig stod det klart, at de frie markedskræfter ikke er nok til at løfte den cirkulære omstilling. Branchen har brug for, at myndighederne stiller krav, så de virksomheder som ønsker at arbejde cirkulært har en chance på markedet. Som det er nu, er det sværere at dokumentere cirkulære produkter end lineære. For os er kvalitet, sporbarhed og dokumentation væsentlige parametre ikke blot i den grønne omstilling, men generelt, så vi sikrer, at vi ikke bygger miljøfarlige stoffer ind i vores bygninger samt anvender materialer, til en brug, som de ikke er beregnet til”, siger Mette Glavind og nævner, at en frivillig bæredygtighedsklasse som favner cirkulær ressourceøkonomi, kan være en markedsdriver i stil med de frivillige energiklasser i Bygningsreglementet.

Også oplægsholder og paneldebatdeltager, Henrik Grand Petersen, CEO i RGS Nordic, hilser regulering velkommen i den cirkulære omstilling.

“Der er brug for myndighedsregulering, hvis den cirkulære omstilling skal lykkes. Vi mener, at der vil være et incitament i at hæve skatter og afgifter på jomfruelige materialer. I RGS Nordic er den cirkulære økonomi øverst på dagsorden og vi går gerne forrest for at sikre den grønne omstilling. Men det er også nødvendigt, at det sker på vilkår, som ikke stiller de virksomheder, som arbejder cirkulært, dårligere end traditionelle virksomheder”, siger Henrik Grand Petersen.

Vil du vide mere?

Kontakt: Anke Oberender, Teknologisk Institut, aob@teknologisk.dk, 7220 3179