Genanvendelse af plast fra fødevareemballage

En meget stor del af al plastemballage anvendes til fødevarer. Der er derfor god fornuft i at genanvende plasten til ny fødevareemballage. Genanvendelse af emballageaffald er dog ikke uden fare for problematiske stoffer. DHI kan hjælpe med at afklare, hvor galt det er.

En af de store udfordringer ved at genanvende plast til fødevarer er bortskaffelse. Når plastemballage bliver til affald, bliver fødevareemballagen blandet med andre emballager fra fx rengøringsmidler eller shampoo og cremer, hvor indholdet af parfume og andre stoffer kan trænge ind i plasten. Det gør det svært at opnå en kvalitet, der ikke er forurenet, men er god nok til at kunne blive genanvendt til fødevarer.

EU har fokus på emballage

Store mængder plast bliver brugt til at emballere fødevarer, og det giver derfor god mening at genanvende plasten til ny emballage. For at øge incitamentet udvider EU fra 2025 producenternes ansvar for at genanvende plast.

Regenerater, det vil sige genanvendt plast, skal nemlig overholde kravene i den europæiske kemikalielovgivning REACH. Man skal blandt andet have styr på, at regeneratet ikke indeholder stoffer, som kræver særlig godkendelse eller risikerer at blive underlagt kommende restriktioner.

Genvindingsprocessen af regenerater skal godkendes af EU-Kommissionen. Inden da skal man overfor den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, kunne dokumentere, at processen fungerer effektivt i forhold til at fjerne forureninger i plastmaterialet. EFSA har vurderet ca. 100 ansøgte processer som favorable, men kommissionen mangler fortsat at offentliggøre de endelige godkendelser.

Fra affald til ren fødevareemballage

Selv om der er flere forhindringer for at genanvende plast til fødevarer, er der heldigvis en del eksempler på, at det kan lade sig gøre. Typisk er der tale om genanvendt plast med et co-extruderet lag af jomfruelig plast, der vender ind mod fødevaren og virker som en barriere mod eventuelle rester af uønskede stoffer i den genanvendte plast.

DHI kan hjælpe med at forudsige hvilke stoffer, der vil kunne vandre ind og ud af polymere plastmaterialer. GTS-instituttet har udviklet en model, som kan beregne i hvor stort omfang specifikke stoffer vil migrere ud i fødevarer. Modellen kan også anvendes til at beregne migration til vand, lægemidler, kosmetik og miljø. DHI rådgiver desuden om, hvordan man opfylder kravene i kemikalielovgivningen REACH og reglerne om fødevareemballage og -kontaktmaterialer.

Læs mere her

Foto: iStock / Adisa