vindmøllevinger

Vindmøllevinger skal kunne genbruges

Foto: Teknologisk Institut 

De fleste dele af en Vestas vindmølle er i dag genanvendelige. Kompositmaterialerne i vindmøllevinger er den største barriere for, at hele vindmøllen kan genanvendes. Projektet DreamWind søger at løse dette problem ved at finde nye veje til fremstilling af genanvendelige kompositmaterialer til vindmøllevinger.

Derudover sikres, at genanvendte materialer kan bruges ved fremstilling af nye vinger.

I DreamWind-projektet samarbejder Vestas, en Vestas-materialeleverandør, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut om at udvikle nye kompositmaterialer til vindmøllevinger. Det bliver op til dette firkløver at opnå genanvendelighed gennem brug af biobaserede ressourcer eller genbrugsmaterialer eller ved fremstilling af stimuli-responsive materialer, som kan skilles ad efter vindmøllens levetid.

Projektet skal føre til generelt bedre ressourceudnyttelse

Danmark er et foregangsland for bæredygtig og innovativ produktion. Projektet skal i den sammenhæng dels bidrage til Vestas’ position som verdens førende leverandør inden for bæredygtig vindenergi. Dels hjælpe til med at positionere Aarhus Universitets og Teknologisk Instituts stærke kompetencer inden for polymer- og kompositkemi med henblik på efter projektet også at kunne fremme øget genanvendelighed i andre industrier, der ligesom vindindustrien bruger kompositter.

– DreamWind-projektet vil styrke vores miljøkemiske kompetencer. Vi forventer på den baggrund at kunne hjælpe virksomheder i flere andre brancher til bedre ressourceudnyttelse, afslutter Mikael Poulsen, centerchef på Teknologisk Institut.

Miljøgevinst og jobs i at genbruge vindmøllevinger

Genanvendelige materialer i vindmøllevinger er en miljøgevinst for samfundet. Den cirkulære økonomiske tilgang vil sikre, at kompositmaterialerne skaber værdi også efter produktets levetid, og der vil endvidere blive skabt nye arbejdspladser i hele genanvendelseskæden.

Projektet DreamWind

Innovationsfondens har investeret 17,6 mio. kr. i projektet som har et samlet projektbudget på 26,8 mio. kr. og skal løbe i 4 år. Projektets partnere er Vestas, Teknologisk Institut og Århus Universitet.