symbiose

Ikke en dråbe må gå til spilde

DHI hjælper virksomheder i Kalundborg Symbiosis til at genanvende andre virksomheders spildvand. Det gavner både miljøet og bundlinjen.

En industriel symbiose er et ressourcesamarbejde, som indebærer, at en virksomheds spild bliver til en anden virksomheds ressource. Det betyder, at spild i form af vand, energi eller materialer bliver genanvendt af en ny virksomhed. Det er både til gavn for virksomhedernes bundlinje og for miljøet. I Kalundborg findes verdens første fungerende industrielle symbiose.

Vand bliver dyrebart i fremtiden

Kalundborg Symbiosis har i sin mere end 40-årige levetid været under konstant udvikling. Når det drejer som om vand, som i fremtiden bliver en knap og dyr ressource, er DHI en del af denne udvikling. I et projekt hos Kalundborg Symbiosis samarbejder DHI med Kalundborg Kommune og NNE Pharmaplan for at finde vandsymbioser, hvor spildvand kan genanvendes i andre virksomheder.

DHI finder fremtidens vandsymbioser

DHI har inspiceret og kortlagt alle de deltagende virksomheders produktionsprocesser med fokus på vand og vandrelaterede stof- og energistrømme. Til at identificere matchende vandproducerende- og vandforbrugende processer har DHI brugt deres Industry Reuse software.

”Industry Reuse er et vigtigt redskab, da det giver et visuelt overblik over industrianlæggene og de mange vandstrømme. Det gør det hurtigt, nemt og effektivt at sammenligne vandstrømme og dermed identificere potentielle symbiosetiltag, ” siger Per Elberg Jørgensen, seniorkonsulent hos DHI.

Som resultat af projektet er der udpeget 20 mulige vandsymbioser og fem af de mest lovende er blevet udvalgt til mere grundige undersøgelser. Som hjælp til en generel videre udbredelse i industrien, har DHI også lavet en manual, som beskriver, hvordan virksomhederne selv kan organisere og gennemføre flere vandsymbioser

Hvad er en industriel symbiose?

En industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem virksomheder, hvor spild fra en industri bliver genanvendt og dermed bliver en ressource i en anden industri. Det kan fx være materialer, energi eller vand. I dette projekt samarbejder Kalundborg Symbiosis, NNE Pharmaplan og DHI med at finde mulige vandsymbioser.

Det gør DHI:

  • Inspektion og kortlægning af produktionsprocesser
  • Inspektion og kortlægning af vand- og energistrømme
  • Analyse af vandløb-, dræn- og kilder
  • Industry Reuse software
  • Visuelt oversigt over alle industrianlæg og vandløb
  • Liste med 20 mulige vandsymbioser
  • Manual til industrien til facilitering og organisering af vandsymbioser

Yderligere information på www.dhigroup.com