grøn omstilling

Få succes med grøn omstilling

Hvad skal der til, for at få succes med grøn omstilling? En stor, ny undersøgelse viser, at danske virksomheder har fire forskellige tilgange til at omstille sig i håbets farve. Find din type her og få konkrete råd til, hvordan du opnår succes med grøn omstilling, hvad enten din virksomhed er moderat, frontløber, opfinder eller målrettet.

Hvilken tilgang har din virksomhed til grøn omstilling? Er virksomheden moderat, målrettet, frontløber eller opfinder, når det gælder miljørigtige løsninger og forretningsmodeller?

Miniguide til virksomheder der gerne vil være grønnere

Erhvervsstyrelsen støtter via Grøn Omstillingsfond små- og mellemstore virksomheders grønne omstilling, og Erhvervsstyrelsen har bedt Alexandra Instituttet og Orbicon om at analysere virksomhedernes tilgang til grøn omstilling. Det er nu mundet ud i en omfattende analyserapport. På baggrund af analyserapporten er der efterfølgende udarbejdet miniguiden “Grøn Omstilling – Praktisk læring fra virksomheder” (PDF), der er målrettet virksomheder, som gerne vil tænke og handle grønnere. Her kan de finde hjælp til den helt rigtige fremgangsmåde til at arbejde med grøn omstilling og finde deres grønne udviklingspotentialer.

Fra grøn idé til god forretning

Grøn Omstillingsfond investerer i udvikling af nye grønne forretningsmodeller, innovative grønne produkter og services samt grønne industrisymbioser. Grøn Omstillingsfond kom til verden med finansloven for 2013, og her kan små og mellemstore virksomheder ansøge om støtte til bæredygtige tiltag. Næste ansøgningsrunde er i marts 2016.

– Baseret på mere end hundrede virksomheders spørgeskemabesvarelser har vi udvalgt 46 forskellige virksomheder, som vi har lavet dybdegående interviews med. Vi har spurgt ind til de opfattelser, der er i spil hos dem i forhold til grøn omstilling, og hvad der er hæmmere og fremmere for virksomhedens grønne omstilling. På den måde har vi lokaliseret, hvad det vil sige at arbejde med grøn omstilling i praksis og fundet ud af, hvad der skal til for at inspirere, tilpasse og igangsætte grøn omstilling i andre danske virksomheder, siger Senior Green Urban Designer, Trine Plambech, fra Alexandra Instituttets lab for bæredygtig omstilling, Sustainable Transition Lab.

Hvordan opnår du succes med grøn omstilling?

Grøn omstilling er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver omhyggeligt og dedikeret arbejde over en længere årrække. Analyserapporten har dog vist, at der er store gevinster at hente ved at starte eller videreudvikle sin grønne omstilling.

Hvis du vil opnå succes med grøn omstilling, er det bedst at starte med at finde ud af, hvilken type virksomhed man er. Ifølge analysen findes der overordnet typer af virksomheder, der har fire forskellige tilgange til det at arbejde med grøn omstilling. Hver virksomhedstype er en slags “virksomheds-persona”, der beskrives gennem virksomhedstypens drivkraft til grøn omstilling, dens karakteristiske måde at arbejde med grøn omstilling på samt de kritiske succesfaktorer, der påvirker omstillingsprocessen.

Fire spørgsmål til at komme i gang

I figuren nedenfor er der fire spørgsmål, som hver type virksomhed med fordel kan stille sig selv for at komme i gang eller komme videre med den grønne omstilling.

virksomhedstyper

De fire typer virksomheder

  • DEN MODERATE: Virksomheden arbejder i moderat omfang med grøn omstilling. Virksomheden gør det primært for at leve op til lovgivningen, men også fordi den er opmærksom på nye muligheder for at spare ressourcer. Den grønne omstilling er typisk en sidegevinst i virksomhedens udvikling.
    Et eksempel på en sådan virksomhed er Springkilde: Springkilde er en af Danmarks største æggeproducenter. Virksomhedens 150.000 høns producerer dagligt 16 tons hønsemøg svarende til en hel container. Hønsemøget skal bortskaffes, hvilket er en ressourcekrævende opgave for virksomheden. Derfor har Springkilde igangsat et projekt, der skal udvinde energi af hønsemøget, hvilket der er klare ressourceoptimerende – og dermed også økonomiske – fordele ved. Økonomien kommer ind i billedet både ved salg af strøm og eventuelt gødning, samt besparelsen ved at komme af med hønsemøget. Gennem Grøn Omstillingsfond, har Springkilde søgt – og modtaget – støtte til dette projekt.
  • DEN MÅLRETTEDE: Virksomheden arbejder målrettet med grøn omstilling. Den målrettede virksomhed har fokus på at reducere omkostninger ved at udnytte ressourcer og materialer effektivt. Det er vigtigt for virksomheden at være på forkant med udviklingen og foran konkurrenterne ved blandt andet at have en grøn profil.
    Et eksempel på en sådan virksomhed er Tropica Aquarium Plants Tropica Aquarium Plants har gennem Grøn Omstillingsfond fået støtte til projektet ”Danske akvarieplanter – danske jobs”, hvor virksomheden vil tilbagesource planteproduktionen fra eksterne, udenlandske leverandører i Asien og i stedet producere planterne selv i Danmark. Det vil være til gavn for miljøet, at virksomheden ikke skal transportere planter til Danmark fra Asien for derefter at transportere dem videre til detailhandel i både ind- og udland. Desuden bliver planterne af højere kvalitet, og leveringssikkerheden øges. Virksomheden mærker interesse og efterspørgsel fra deres kunder på miljøcertificeringer af deres produktionsprocesser, men det er endnu ikke klart, om kunderne er interesseret i virksomhedens grønne profil, eller hvordan den skal markedsføres. Ud over dette projekt arbejdes der med en række andre grønne tiltag. For eksempel ønsker man at spare på energiforbruget i gartneriet, at bruge så få kemikalier som muligt i planteproduktionen og at bekæmpe svampe- og insektangreb biologisk.
  • FRONTLØBEREN: Virksomheden er blandt frontløberne, når det handler om at arbejde med grøn omstilling. Grøn omstilling er vigtigt i sig selv og tænkes strategisk ind i alle dele af virksomheden, i de produkter de udvikler samt i produktionsprocesserne.
    Et eksempel på en sådan virksomhed er KLS Grafisk Hus: KLS Grafisk Hus er en grafisk familievirksomhed. Den grafiske branche har været presset igennem de seneste år, men KLS Grafisk Hus satte produktionsrekord i 2013, fordi man tidligt valgte at gå mod strømmen og siden 2007 har haft et meget stort fokus på miljø og klima. Det er KLS Grafisk Hus’ strategi at være Skandinaviens grønneste trykkeri, og de arbejder med en lang række grønne projekter, blandt andet udvikling af en grøn forretningsmodel for virksomhedens tryksagsproduktion baseret på et retur- og funktions-salgssystem. KLS benytter vedvarende strøm fra vindmøller, der er placeret tæt på virksomheden, over 80 % af virksomhedens vognpark består af el-biler, og de leverer sågar deres tryksager i el-lastbiler.
  • OPFINDEREN: Virksomheden er en opstartsvirksomhed, der udvikler et nicheprodukt, der baserer sig på en grøn forretningsmodel, produktion eller markedsføring. Virksomheden er sat i verden omkring den nye grønne opfindelse og drevet af entreprenørens energi.
    Et eksempel på en sådan virksomhed er Fischer Lighting: Fischer Lighting har opfundet et patent til energibesparende LED-ombygninger. Virksomheden har gjort det muligt at ombygge eksisterende lysarmaturer, så armaturet kan genbruges med energivenlige LED-lyskilder. Der forventes at være et stort markedspotentiale for virksomheden, hvilket kan føre til mange arbejdspladser i Danmark. Det vurderes, at virksomheder, der går væk fra kompaktrør og i stedet implementerer løsningen fra Fischer Lighting med LED-lyskilder, kan spare op mod 50-80 % af deres nuværende elforbrug og derved spare på udgifterne – og samfundet for CO2-udslip. Derudover skal lyskilden skiftes op til 5 gange så sjældent, hvilket vil spare en stor mængde lyskilder. Virksomheden har hos Grøn Omstillingsfond søgt rådgivning til at få sat løsningen i produktion, juridisk bistand i forbindelse med patentansøgning samt rådgivning om markedsføring, positionering og eksportmuligheder.

En model for forandring

Alexandra Instituttets analyserapport og miniguide har begge taget udgangspunkt i en model kaldet ”Forandringsmodellen”. Forandringsmodellen er blevet til internt i organisationen og bliver især brugt til at evaluere forandringer inden for energisektoren.

Forandringsmodel

Alexandra Instituttet med områdechef, ph.d. Camilla Kølsen, har i samarbejde med Malene Skov Dinesen fra Ineva udviklet Forandringsmodellen. Modellen er et evalueringsværktøj, der medtager den kontekst og de mekanismer, der kan udgøre enten barrierer eller fremmere for arbejdet med grøn omstilling. Camilla Kølsen og Malene Skov Dinesen har i bogen Essensen af innovativ evaluering, 2013, beskrevet Forandringsmodellen og dens styrker, og hvordan den bruges ifm. evalueringer.

Kompleksiteten i en grøn omstilling

– Normalt når man evaluerer på årsagen til en forandring, kigger man alene på tre parametre: ressourcer (for eksempel hvilken input, viden og rådgivning der har været til rådighed), aktiviteter (for eksempel hvilke nye processer, forretningsmodeller eller aktiviteter der er blevet iværksat) og resultater (hvad har man fået ud af at tilføre de nye ressourcer og gøre de aktiviteter. Det kan for eksempel være, at man har opnået at spare på energien), fortæller Trine Plambech, og fortsætter:

– Vi har dog fundet ud af, at man ikke altid kan forklare en forandring (eller en udebleven forandring) ved blot at kigge på disse tre. For ofte er det mere komplekst end som så. For eksempel er ræsonnementet i energisektoren ofte, at hvis folk kan se deres energiforbrug, så sparer de nok på strømmen. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Hvis man vil forstå kompleksiteten i dette, er det vigtigt også at analysere to andre faktorer:

  • KONTEKSTEN: Her vil man gå ind og kigge på alt det, der præger folk i deres miljø og kontekst – for eksempel erfaring, markedsforhold, ledelsesforhold og regler, som alle kan betyde, at aktiviteterne ikke bliver foldet lige så meget ud som forventet, og at forandringen derfor ikke bliver så stor som ønsket, eller som det er muligt. Selvom man på en fabrik for eksempel som noget nyt kan se energiforbruget, er det ikke sikkert, at man opnår den mulige besparelse. Det kan være, at ledelsen ikke bakker op om de ændringer i produktionen, det vil kræve, eller at der mangler viden om, hvordan man kan opnå besparelser. Det kan være, at markedet ikke efterspørger grønne løsninger, og den investering, som skal foretages for at opnå besparelsen, derfor ikke kan betale sig. Eller det kan være, at der er noget i lovgivningen, der spænder ben for at foretage ændringer.
  • MEKANISMERNE: Her vil man gå ind og kigge på de barrierer, manglende motivation, negative holdninger til forandring og forskellige værdier, der er på spil i konteksten og hos de mennesker, der skal være med til at skabe grøn omstilling. For eksempel kan det være, at der blandt medarbejderne er en mistro til, at det nytter noget at gøre en indsats for miljøet, eller at man tidligere har haft dårlige erfaringer med at begive sig ind i grøn omstilling. Det kan ganske enkelt også bare være sådan, at medarbejderne bedst kan lide, at tingene forbliver sådan, som de altid har været og derfor ikke vil være åbne overfor – eller opsøge – nye måder at gøre tingene på.

Læs mere

Læs hele miniguiden “Grøn Omstilling – Praktisk læring fra virksomheder” (PDF)

Læs mere på Alexandra Instituttets hjemmeside.