samarbejdspartner

En god og kompetent samarbejdspartner

Teknos er en af de førende leverandører af industriel overfladebehandling i Skandinavien og Centraleuropa og har produktion i syv lande. Teknologisk Institut har igennem mange år været god og kompetent samarbejdspartner for Teknos og har udført uvildige test.

En af Teknos fabrikker er placeret i Vamdrup nær Kolding, og det er det ene af to globale forsknings- og udviklingscentre også. Peter Halding Jensen er laboratoriechef i Teknos A/S. Hans arbejdsfelt er overfladebehandling, der sælges til producenter af bl.a. døre og vinduer.

Teknos: En samarbejdspartner der taler samme sprog

Peter Halding Jensen fortæller om virksomhedens samarbejde med Teknologisk Institut:

Jeg har samarbejdet med Teknologisk Institut i årtier. Det handler især om at få udarbejdet uafhængige effekttest, der bekræfter eller afkræfter om et produkt har en given effekt typisk over for råd og svamp. Vi hverken kan eller må gennemføre disse test selv. Derfor bruger vi Teknologisk Institut. Det er vigtigt for os med nærheden både i forhold til, at vi taler samme sprog, og så er det nemt med fysiske besøg hos dem. Teknologisk Institut er en god og kompetent samarbejdspartner, som vi er i regelmæssig kontakt med, da vi får udført mange test hvert år. Vi har altid en god dialog omkring, hvordan testen skal gennemføres, siger Peter og fortsætter: – Deres faglige kompetencer er i top, og de bliver hele tiden udviklet i kraft af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er vigtigt for os, at de på den måde er bredt funderet og har fingeren på pulsen i forhold til andre fagområder. Teknologisk Institut udfører tests til dokumentation af Teknos produkters effekt og miljøpåvikning. Dette er et krav i forbindelse med officielle godkendelser. Derudover løser TI opgaver i forbindelse med reklamationsbehandling.

Læs mere om Teknos

Læs mere om Teknologisk Institut