Designprincipper bag meningsfuld IoT

Fra tid til anden støder man på IoT-enheder med tvivlsomme eller ligefrem unødvendige features, som ikke for alvor hjælper brugeren. Der findes dog principper, som kan hjælpe, når man vil designe meningsfulde IoT-enheder  med længere levetid. En IoT-designekspert peger her på nogle af dem.

Af Vanessa Julia Carpenter, Lead Technology Experience Designer hos Delta – en del af FORCE Technology

‘Overforbrug’ af IoT

Tingenes internet (IoT eller internet of things) har længe været et populært emne. Det skyldes, at vi befinder os i en tid, hvor vi kan benytte billige sensorer og aktuatorer i ufattelige mængder til at gøre vores verden mere intelligent og interaktiv. Med det store fokus på IoT følger en sværm af produkter, hvor man sagt med pæne ord kan stille spørgsmålstegn ved, om de egentlig har til hensigt at gøre hverdagen smartere. I forlængelse deraf kan man også stille sig kritisk over for produkternes (tiltænkte) levetid, som ikke altid rækker længere end et par år frem i tiden.

Flere internetportaler har gjort det til deres opgave at gøre grin med de nyeste IoT-enheder, nemlig denne Twitterkonto og siden “We Put a Chip In It“. I en artikel om den unødige brug af IoT formuleres tendensen sådan: “Vi er overdrevent fokuserede på at putte en chip i alting ud fra den forsimplede opfattelse, at mulighed for internettilslutning automatisk gør gode produkter endnu bedre”.

Dermed lyder tusind-kroner-spørgsmålet: Hvordan udvikler vi IoT-enheder, der reelt er relevante og nyttige, også på lang sigt? Selvom spørgsmålet ikke er lige til at svare på, er der nogle principper, der kan guide udviklingsprocessen i den rigtige retning.

Princip nr. 1: ’Ikke-opkoblet’ kan være fremtidens smarte løsning

Hos IdemoLab en del af FORCE Technology er vores mantra “ingen teknologi kun for teknologiens skyld alene”. Vi opfordrer med andre ord kunderne til for alvor at udfordre sig selv og spørge: “Behøver mit produkt at være intelligent?”

For måske – og vi siger måske – kan ikke-opkoblede enheder blive det nye sort. Det betyder ikke, at vi skal smide alt vores teknologi til genbrug og finde en ny levevej. Men det betyder, at det kan være sundt at spørge sig selv, hvorfor man vælger at bruge en teknologisk løsning. For at understrege pointen kan vi se på et eksempel i form af Juicero, en amerikansk startup som for nyligt måtte lukke ned.

Juicero

Hvis du ikke har hørt om Juiceros produkt, kan du lægge ud med at læse denne artikel og få et godt grin, og hvis du vil have en mindre sarkastisk indgangsvinkel kan du læse Bloombergs mening om samme emne. Juicero er en (enorm) køkkenmaskine, der ’laver’ frisk juice. Du putter en færdigfremstillet pakke juice i maskinen, og den leverer derefter friskpresset juice til dig. Pakkerne bliver leveret til din adresse med jævne mellemrum, så du altid kan lave frisk juice.

Er det så et godt produkt? Med en pris der for nyligt lå på 400 dollars (efter den er blevet sat ned fra 700 dollars) samtidigt med, at der i alt er investeret 120 millioner dollars i at få maskinen til markedet – kunne man ledes til at tro det. Dog er der flere, der argumenterer for det modsatte. Særligt eftersom juicen kan presses direkte ud af pakken med håndkraft uden brug af den dyre juicepresser.

Fokus på leverancekæden

Juiceros direktør Jeff Dunn har forklaret, at de benytter “internetdata til at styre den stramme leverancekæde, da man arbejder med rå produkter og en holdbarhed på ca. 8 dage”. Skulle det ske, at fx E-coli forurenede produkter sendes på markedet, kan de forhindre, at forbrugeren indtager den forurenede juice, da de kan styre maskinen og nægte den at presse juicen. Så reelt køber man en nyttig sikkerhedsfunktion og måske en lidt overambitiøs pressefunktion. Men er det 400 dollars værd? Ikke nødvendigvis for slutforbrugeren. Snarere ligger gevinsten hos leverandøren eller producenten, som kan minimere den negative omtale og branding, der følger af en eventuel forurening.

Juicero kan dog meget vel ende med at vise vejen for fremtidens intelligente og opkoblede enheder, der knytter leverancekæde og forbruger sammen ved hjælp af en flot, forkromet køkkenmaskine. Men når vi designer nye IoT-enheder bliver vi nødt til at stille spørgsmålet – har vi virkelig brug for den her?

To centrale spørgsmål at tage med sig

På baggrund af eksemplet kan der peges på to overordnede spørgsmål, som alle bør stille sig selv når de designer nye IoT-produkter:

Er det NØDVENDIGT med en teknologisk løsning? …og det kommer fra teknologidesigneren, der har det som sit job at udvikle ny teknologi til virksomheder. Lad os være helt ærlige. Er det nødvendigt?

Er det nødvendigt med internetopkobling? For hvis skyld fylder du verden op med endnu flere data? Hvilken afgørende fordel opnår man ved, at enheden bliver internetopkoblet? Og hvem er det reelt en fordel for? Hjælper du brugeren, eller udnytter du brugeren til at skabe data og fordele til andre?

Artiklen her er et sammendrag. Læs artiklen i fuld længde her og få indsigt i flere IoT-designprincipper.