Danmark må forberede sig på fremtidens klimaforandringer

Fremtidens klima betyder voldsommere vejr, som kan skabe store ødelæggelser. Risikoanalyser og kortlægning har afgørende betydning for at tackle fremtidens ekstremfænomener, siger Ole Mark fra DHI.

Følgende er baseret på debatindlæg af Ole Mark, forskningschef på DHI og Ingeniørforeningens ekspert i klimatilpasning, bragt af Danske Beredskaber den 30. januar 2017.

Både stormen Urd og den efterfølgende stormflod var blot en forsmag på det vejr, der venter Danmark i fremtiden. Kraftig regn, storme og højere havniveau kommer til at betyde flere oversvømmelser, fortæller Ole Mark, der er forskningschef på DHI og Ingeniørforeningens ekspert i klimatilpasning.

Vandstigninger vil være noget af det første, man vil observere i forbindelse med klimaforandringer i Danmark. Kraftigere regnskyl og oversvømmelser vil være hyppigere, og for at beskytte det danske samfund mod skader fra fremtidens vejr er det nødvendigt, at der eksisterer planer for, hvordan Danmark tilpasser sig klimaændringerne.

Større fokus på forebyggelse

For at imødegå de kommende naturkatastrofers ødelæggelser bliver der lavet risikoanalyser og kortlægninger. Det er ifølge Ole Mark vigtigt at lave sit forarbejde, så man bedst muligt kan forberede sig på de udfordringer, klimaændringerne medfører.

”Med kortlægninger og analyser kan vi forudse, hvilke huse der bliver ramt, og hvilke folk man skal evakuere. Det vil også blive nemmere at imødegå udfordringerne, når man ved, hvor man med størst effekt kan bygge diger langs kysterne og have et beredskab klar, når man ved, hvad risikoen er, ” siger han.

Ifølge Ole Mark kan man lave en såkaldt intelligent kortlægning af oversvømmelsen. Det betyder, at der overføres data om mængden af eksempelvis vandstigningerne i fremtiden, som bliver visualiseret på et kort. Det intelligente kort vil bruge dataene og vise fordelingen af vandstanden i hele Danmark.

På den måde bliver det muligt at vurdere, hvor store skader der kan forventes at komme i fremtiden. Hvis man allerede forbereder sig nu, kan man imødegå mange af de udfordringer som klimaændringerne medfører, forklarer Ole Mark:

”Det vil tage en til to måneder for en gennemsnitlig kystkommune at lave en kortlægning af skader ved oversvømmelser fra hav. Herefter kan man så vurdere, alt afhængig af risiko og sandsynlighed, om der skal mere eller mindre klimasikring til for at sikre kommunen bedst muligt,” siger han.

Nye risici

En 100-års regn vil i fremtiden blive 40 procent voldsommere, end den er i dag. Kloaksystemet er lige nu kun designet til at modstå vand ved oversvømmelser hvert 10. år. Hvis der ikke bliver gjort noget ved belastningen af afløbssystemet, vil det betyde, at vi får oversvømmelser tre gange så ofte, som vi gør i dag.

Ifølge klimaeksperten skal der laves mere langsigtede planer, hvis ikke et lille land som Danmark skal ende med alvorlige problemer med fremtidens øgede vandstand.

”Lige nu er sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af en storm, som ligner Urd, på én procent. Om 80 år vil sandsynligheden været steget betydeligt til omkring 10 procent. Et alternativ til procentregningen er blot at lægge omkring 50 centimeter til Urds vandstande, så det er noget, vi virkelig skal tage seriøst, ” siger Ole Mark.

Beredskaberne var hårdt spændt for under Urd og den efterfølgende stormflod. Enkelte steder var beredskabet udfordret, men kunne indsætte assistance fra frivillige, få hjælp fra naboberedskaber eller indsætte det statslige regionale beredskab. Også hjemmeværn og Forsvaret har bidrog under indsatsen. Indsatsen kostede beredskaberne alene 10 millioner kroner.

”Jeg er meget imponeret over, hvor meget der er blevet gjort med så få ressourcer. Jeg tør ikke tænke på, hvad det havde kostet, hvis beredskaberne ikke havde været der, ” fortæller Ole Mark.

Foto: Peter Sloth, DHI

Vil du vide mere om udfordringerne ved kystsikring, kan du med fordel læse dette debatindlæg.