Sikre kyster kræver helhedsløsninger

Naturen påvirker kysterne over kilometerlange stræk på tværs af kommuner. Derfor er der brug for helhedsløsninger og samarbejde på tværs, hvis Danmarks kyster skal sikres mod fremtidens uvejr, skriver Nils Drønen fra DHI.

Følgende er baseret på debatindlæg af Nils Drønen, Forsknings og udviklingschef, DHI’s afdeling for kyster og estuarier, bragt i Altinget den 19. januar 2017

December stormen Urd og den efterfølgende stormflod i starten af januar har rusket gang i debatten om fremtidens kystsikring i Danmark. Det er ikke underligt, da man under de senere års mange kraftige storme helt konkret har kunnet opleve de problemer, der med stor sandsynlighed kommer til at tegne fremtiden. Den formodede højere vandstand og de ændrede stormmønstre presser vores kyster med erosion og truer en række byer med oversvømmelse, med store økonomiske tab til følge.

På tværs af kommuner

Naturen overholder ikke kommunegrænser eller samfundets regler, og påvirkningerne strækker sig over mange kilometer langs kysten, med den enkelte borger stående midt i det hele som en mindre brik i et større spil.

Ikke nok med det, enkelte grundejeres forsøg med lokale kystsikringsløsninger kan skabe store problemer i naboområderne. Derfor tales der mere og mere om helhedsløsninger, der adresserer det, at naturen influerer kysten over lange stræk, og som forsøger at arbejde med og ikke mod naturens kræfter.

Det er med andre ord naturen, der sætter dagsordenen, og samfundet må finde en måde at organisere sig på, så problemerne adresseres teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt optimalt.

Helhedsorienterede projekter

Vi har i Danmark en stor viden og ekspertise inden for området med baggrund i Danmarks geologiske natur, beliggenhed og historie, og vi kan lære meget af succesfulde fremsynede projekter, som medtænker mange aspekter og som fungerer i samspil med naturen med et minimum af negative konsekvenser.

Det største projekt er den stadige vedligeholdelse af vestkysten syd for Thyborøn. I samarbejde mellem Kystdirektoratet og kommuner modvirkes kysttilbagerykningen ved årligt at tilføre kysten millioner kubikmeter af sand, som indvindes i Nordsøen eller føres forbi havne. Denne indsats udføres ikke udelukkende for at forhindre erosionen i direkte forstand, men i mindst lige så høj grad som en præventiv beskyttelse mod omfattende oversvømmelser i baglandet forårsaget af klit- og digebrud.

I modsætning hertil undlades det ofte at beskytte eroderende kyster med højtliggende bagland, hvor enkelte boliger trues under kraftige storme. I nogle tilfælde betragtes en blotlagt eroderende skrænt som et aktiv, der skal bevares, for eksempel Møns Klint. Et andet eksempel er Køge Bugt Strandpark, hvor en ikke særlig attraktiv tilgroningskyst tæt på storbyen blev transformeret til et attraktivt klitlandskab integreret med laguner og marinaer. Ukendt for de fleste er, at dette projekt i virkeligheden også er en beskyttelse mod oversvømmelse, idet et kontinuert forløb af diger er indbygget i anlægget og sammen med klitterne beskytter lave områder bagved.

Der er således incitamenter til at arbejde med kystbeskyttelse på måder, der ikke kun adresserer problemet direkte, men som medtænker andre perspektiver, og som dermed giver projekterne større værdi.

Sådan kommer vi videre

Vi har i dag viden og metoder til at lave smuk og rekreativ kystbeskyttelse, men der er i høj grad brug for udvikling af samarbejder på tværs af fagligheder og organisationer. Her vil investering i vurderinger af fremtidens storme og oversvømmelsesskader i lyset af de usikkerheder klimaændringerne tilsiger, analyser af ”yderste konsekvenser” og strategier for udvikling af kystbeskyttelse, der gradvist udvides og tilpasses klimaudviklingen på den økonomisk mest optimale måde, være et godt sted at starte.

Med viden og erfaring kan bæredygtige projekter udvikles, og vi kan få en bedre fordeling af ansvar, administration og projektstyring mellem stat, region, kommune og borgere. Om ”projektet” lykkes kræver, at der både er handlekraft, indsigt og velvilje blandt alle de involverede aktører.

Se en relateret teknisk præsentation her (på engelsk)

Yderligere debatindlæg i Altinget den 19. januar 2017

Anni Matthiesen (V), Naturordfører (V): Kystsikring er alles ansvar

Bjarne Laustsen (S), Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget: Vi mangler klare regler for kystsikring

Billede: Kystdirektoratet