Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Webinar: Genbrugsemballagernes rolle og muligheder under producentansvaret for emballage

17. januar 2024 - 10:00 - 11:00

Gratis

Deltag til webinar d. 17. januar, og få indblik i genbrugsemballage under producentansvaret for emballage. Webinaret afholdes af FORCE Technology og VANA – Dansk emballageansvar.

Hvornår er genbrugsemballage det rigtige valg? Og hvilke økonomiske, miljømæssige og praktiske overvejelser indebærer det? Det får du svaret på til webinaret d. 17. januar.

Producentansvar for emballage

Fra 1. juli 2025 indføres det udvidede producentansvar på alt emballage i Danmark. Lovgivningen er ikke endeligt udformet, men det overordnede formål er først og fremmest at begrænse affaldsmængderne fra emballagerne, samt at give de omfattede producenter et økonomisk incitament til at designe emballage, der kan indgå i en cirkulær økonomi.

Løsningerne kan bestå i at reducere materialeforbrug, gentænkte materialevalg, benytte genbrugsmaterialer og/eller at designe emballager, der nemmere kan sorteres og enten genbruges eller genanvendes.

Genbrugsløsninger til gavn for miljøet

Cirkulær økonomi – herunder design til genbrug og genanvendelse – fylder meget i vores samfund lige nu. De fleste har nok hørt, at én af løsningerne for at forebygge emballageaffald er at skifte til mere genbrugsbaserede løsninger. Men hvad er forskellen egentlig på genbrug og genanvendelse?

Overordnet giver webinaret viden om:

  • Genbrug vs. genanvendelse
  • Eksempler på genbrugsløsninger
  • Miljøpåvirkning
  • Optimering og test af emballageløsninger

Du får indblik i, hvordan en genbrugsemballage defineres under producentansvaret, samt hvilke grundlæggende designkriterier, der skal opfyldes. Du hører også om, hvordan man forventer, at genbrugsløsninger skal være økonomisk fordelagtige i forhold til genanvendelse, og hvorfor man arbejder for netop det.

Webinaret vil vise, hvilke genbrugsløsninger vi kan lade os inspirere af og fortælle om konkrete emballageløsninger inden for primær, sekundær og tertiær emballage. Det kobler vi til, hvornår genbrugsløsninger kan betale sig ud fra et perspektiv af miljøpåvirkning – og hvad man kan gøre for at mindske påvirkningen.

Info

Tid: D. 17. jan 2024, kl. 10:00-11:00

Sted: Online via Microsoft Team

Pris: Gratis deltagelse ved tilmelding

Læs mere og tilmeld dig her

Detaljer

Dato:
17. januar 2024
Tidspunkt:
10:00 - 11:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Gå til begivenhed