Temadag: Testfaciliteter i den grønne omstilling
28. november - 09:30 - 14:30
GratisDet er en helt afgørende faktor for den grønne omstilling at vi har test- demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU). D. 28. november afholder FORCE Technology temadag, hvor du kan blive klogere på behovet for test og udvikling indenfor brint og CO2.
I den grønne omstilling spiller test- og demonstrationsfaciliteter en central rolle i at sikre udviklingen og dokumentationen af nye teknologier samt i opbygningen af ny infrastruktur til brint og CO2. For at støtte industrien og give danske virksomheder adgang til de nødvendige testfaciliteter og viden, har FORCE Technology inden for det seneste år arbejdet på at etablere fire nye faciliteter og udvikle en række tjenester inden for grøn omstilling.
På temadagen ‘Testfaciliteter i den grønne omstilling’ er fokus på behovet for test og udvikling inden for brint og CO2. Dagen byder på en række præsentationer fra nøgleaktører i værdikæden, der giver indsigt i deres projekter og præsenterer eksempler inden for test og udvikling.
Senere på dagen arrangeres en rundvisning i FORCE Technologys faciliteter til brint og CO2. Her vil deltagere blandt andet se GTS-instituttets mobile testrig til kalibrering af masse- og flowmåling i brintanlæg og -tankstationer, testudstyr til holdbarheds- og levetidstest af materialer i brint, udstyr til måling af emissioner og urenheder i CO2 fra kulstofopsamling, samt testudstyr til kvalifikation af materialer og komponenter til CO2-transport og -lagring. Der vil også være gode muligheder for at netværke med specialister og andre aktører fra industrien.
Officiel åbning af CO2 testfaciliteter
FORCE Technology benytter også anledningen til officielt at åbne deres nye CO2-testfaciliteter, som nu er klar til brug. Disse faciliteter er blevet etableret med støtte fra EU’s REACT-midler via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Temadagen henvender sig til aktører inden for CCUS og Power-to-X, herunder anlægsejere, infrastrukturejere, underleverandører, transportører m.fl., der arbejder med materialer, komponenter og teknologier inden for brint og CO2.
- Tid: 28. november, kl. 9.30-14:30
- Sted: FORCE Technology, Brøndby
- Pris: Gratis deltagelse ved tilmelding
Detaljer
- Dato:
- 28. november
- Tidspunkt:
-
09:30 - 14:30
- Pris:
- Gratis
- Begivenhed Kategori:
- Temadag
- Hjemmeside:
- Gå til begivenhed