Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

MADE Innovationskonference: Bæredygtighed i proces- og produktionsvirksomheder

22. juni - 10:00 - 15:30

Vær med onsdag d. 22. juni når MADE inviterer til innovationskonference om bæredygtighed i proces- og produktionsvirksomheder, med oplæg fra blandt andre RC Plast, Danish Crown og MADE-forskere.

Hvor starter man?

Bæredygtighed er noget der i stigende grad bliver vigtigt at have fokus på, men hvordan kommer man bedst muligt i gang med omstillingen eller tager skridtet videre?

På MADE Innovationskonference vil du få indblik i projekter og cases, hvor virksomheder har taget konkrete skridt mod at blive mere bæredygtige.

Danfoss Drives fortæller blandt andet, hvordan de begyndte deres rejse for blot nogle år siden. Derudover beskriver to plastvirksomheder deres arbejde for at skabe mere gennemsigtighed i genanvendelsen af plast.

Hvad er kravene for leverandører og samarbejdspartnere?

Én ting er at komme i gang internt i virksomheden. En anden ting er at få leverandører og samarbejdspartnere med i den grønne omstilling.

Oplægsholder på dagen professor Torben Pedersen forsker i, hvad der skal til for at samarbejdet i en eksisterende eller ny værdikæde kan øge bæredygtigheden.

Take-back og CO2-fangst

Samarbejde er også en vigtig faktor, når man snakker om CO2-fangst og take-back af brugte produkter.

På konferencen kan du blive klogere på begge emner. Og Aalborg Portland fortæller om deres arbejde med at få afdækket mulighederne for en fremtidig CO2-fangst i produktionen.

Info

Tidspunkt: onsdag den 22. jun. 2022 kl. 10:00 – 15:30. Registrering og morgenkaffe fra kl. 09:30.

Sted: Copenhagen Business School (Kilen), Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg

Pris: Gratis for MADE-medlemmer. Ikke-medlemmer kan deltage mod et gebyr kr. 1.700 (ekskl. moms). Er du tilmeldt og udebliver uden afbud opkræves et gebyr på kr. 250 (ekskl. moms).

OBS: tilmelding skal ske senest d. 17. juni 2022

Du kan læse mere, se programmet og tilmelde dig her

Detaljer

Dato:
22. juni
Tidspunkt:
10:00 - 15:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Gå til begivenhed