Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Guide til cybersikkerhed i IoT-produkter

11. januar - 14:00 - 15:00

Gratis

På dette webinar vil du få et indblik i, hvordan ny dansk specifikation er bygget op, hvordan den er blevet til, samt hvilken værdi den kan tilføre dit arbejde med cybersikkerhed.

Dansk Standard, Alexandra Instituttet og FORCE Technology har udarbejdet en ny dansk specifikation, der skal hjælpe danske SMV’er med at håndtere cybersikkerhed i produkter (IoT). Specifikationen fungerer som en guide og giver et overblik over de væsentligste europæiske og internationale standarder for cybersikkerhed i produkter.

Med overblikket får virksomheder indsigt i, hvornår hvilke standarder bør anvendes, og hvilken værdi anvendelsen af standarderne giver. Formålet er at få flere danske SMV’er til at orientere sig i og anvende standarder for cybersikkerhed i produkter og dermed styrke cybersikkerheden i dansk erhvervsliv.

Arrangementet byder på korte oplæg om specifikationen og baggrunden for at udvikle den. Lanceringen afsluttes med en paneldebat, hvor skribentgruppen og øvrige involverede i projektet svarer på spørgsmål.

Guiden er udviklet i samarbejde med virksomheder og fageksperter fra hele det danske miljø omkring cybersikkerhed i produkter og er finansieret af Cyber Hub samt Erhvervsstyrelsen. Den vil kunne hentes gratis i Dansk Standards webshop i forbindelse med lanceringen.

Info

Tidspunkt: tirsdag d. 11. januar 2022, Kl. 14:00 – 15:00

Sted: online

Pris: det er gratis at deltage i webinaret

Du kan læse mere og tilmelde dig webinaret her

Detaljer

Dato:
11. januar
Tidspunkt:
14:00 - 15:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Gå til begivenhed